Jeg havde gjort mig mange fantasier om, hvad vi ville kunne lave af bondage når først jeg var indkvarteret hos Paul i Laidley, og de standardmæssige i form af stakeouts, hogties og mummifikation med duct tape havde jeg allerede oplevet på vejen til og fra Sydney. Men jeg havde også fantasier om endnu mere immoblisering, og jeg havde i måneder drømt om at få hele kroppen lagt i gips. Få dage før jeg var taget til Sydney havde jeg dog læst om en fyr, der var blevet skruet fast i et trægulv, og det lød også ganske fascinerende. Det havde jeg talt med Paul om for nogle dage siden, og det mente han da sagtens kunne lade sig gøre! En af de mange gode ting ved Paul er, at der ikke er langt fra tanke til handling - og tilsyneladende ikke længere til byggemarkedet! Så for et par dage siden var vi i Laidley og kom hjem med en solid krydsfinerplade, stålbånd af metal og en æske skruer. Skruemaskinen havde han i forvejen, så det tog ikke lang tid før jeg var skruet fast til træpladen i hans baghave. Her fik jeg så lov til at ligge i en god times tid indtil jeg var moden. Jeg havde selvfølgelig ikke andet tøj på end mine sko, og det var en rigtig god oplevelse at være tvunget til ubevægelighed mens han langsomt wankede mig, for hverken stålbåndene eller krydsfinerpladen kunne give sig en tøddel! Men da jeg blev sluppet fri efter små halvanden time var jeg helt stiv i kroppen af at have været fastlåst i den samme position så længe.
I dag var det så tid til creme de la creme. For længe havde kassen med gipsbandager stået og lokket i hans depotrum, og i dag skulle det være. Efter han havde forvisset sig om at gipsen kunne klippes op med hans nye metalsaks begyndte han at gennemvæde gipsbandagerne og lægge dem om min krop. Først sædepartiet, således at jeg efterfølgende havde et solidt fundament at sidde på, og herefter benene - et af gangen, og så overkroppen. Så blev lyset slukket da han nu pakkede mit hovede ind i gips så jeg ikke længere kunne se noget, og så til sidst fulgte armene. Dem skulle jeg holde i position i ti minutter mens gipsen størknede. Ti minutter senere kunne jeg så slappe af, for nu var han færdig! Jeg blev dog noget overrasket da jeg slappede af, og mine arme stadig forblev i den samme position. Og efter at have prøvet et par gange på at bevæge min krop kunne jeg fastslå at jeg forblev i den position jeg var støbt i. Det føltes overraskende dejligt, for selv om jeg ikke kunne bevæge mig var jeg ikke på nogen måde generet at snærende bånd. Så ud fra den betragtning kunne jeg sagtens tilbringe et helt døgn eller mere sådan. Desværre blev jeg også overrasket over at det føltes ret koldt, for selv om luften var 26 grader sad jeg alligevel og småfrøs. Efter nogen tid fortalte Paul mig at det var ved at blive mørkt, og selv om jeg hjertens gerne ville have tilbragt natten i gipsen måtte jeg nok hellere komme ud igen, hvilket var nemt nok med den nye metalsaks. Så jeg tilbragte seks timer i gipsen, men Paul har fortalt mig at han gerne vil gøre det en gang til når jeg kommer igen. Hvilket jeg allerede nu ser frem til!

Som statue i gips pryder jeg Pauls have.