Knap fire uger havde jeg haft her i Australien, og selv om det var lang tid, og jeg efterhånden var begyndt at længes tilbage til Danmark havde det ikke været én dag for meget. For hvor finder man ellers et så dejligt vejr som i Queensland i foråret? Og hvor finder man ellers en makker som i Paul, der står klar til at opfylde mine største ønsker. På turen her var jeg blevet bestyrket i min opfattelse, at vi ikke bare havde tre, men hele fire interesser som vi begge var fælles om. For uanset om vi talte løbeture, bjergbestigning, bondage eller Chardonnay havde vi lysten til disse sager til fælles. Og vi fik også rigeligt med tid til at nyde disse aktiviteter sammen. Helt overraskende havde jeg ikke fået lov til at betale min andel af udgifterne hernede, da Paul mente at ved at betale billetten halvvejs rundt om kloden havde jeg vel betalt nok. Men jeg havde alligevel kunnet smyge mig ind, da Paul en af de første dage havde sagt, at jeg så bare kunne betale vores Chardonnay. Så jeg var næsten blevet stamkunde i bottleshoppen i Laidley, og der var såmænd også en flaske gin, der havde sneget sig med ned i sekserkassen på et tidspunkt. Jeg havde haft så mange gode oplevelser hernede; og marathon'et i Sydney og bestigningen af Mount Warning var kun en del af det.
Men selv om vi havde rejst en del rundt havde jeg ikke set meget andet til de australske storbyer end Sydney, så jeg havde foreslået at vi tilbragte den sidste nat sammen i Brisbane, også så vi ikke behøvede stresse den sidste dag når jeg skulle hjem. Så i går pakkede jeg mine sække og vi kørte de godt hundrede km til Brisbane, hvor vi indlogerede os for natten på Metropolitan Motor Inn. Jeg havde luret på, om vi kunne mødes med min gamle ven David, som jeg havde vandret med i South Wales i 2010, og som netop boede i Brisbane, men uheldigvis var han tilbage i England på dette tidspunkt, så i stedet kunne jeg nyde den sidste aften sammen med Paul. Hvilket jeg også gerne gjorde, så efter en travetur op og ned langs floden inviterede jeg ham på en steak i et udendørs steakhouse.
Her til morgen kørte han mig så til lufthavnen og satte mig af der. Overraskende hurtigt kørte han væk, men ligesom mig var han vel heller ikke interesseret i at trække afskeden unødigt. Og da jeg sad i 747'eren og kunne se udsigten mod bakkerne omkring Toowoomba, og tænkte på at Paul nu var på vej hjemover igen savnede jeg allerede Laidley igen!

Brisbane fornægter sig ikke som Australiens tredjestørste by.