Når vi begynder på en ny måned plejer jeg normalt at dykke ned i, hvad der har rørt sig på bloggen i samme måned ti år tidligere, og kommentere hvordan det pågældende emne har udviklet sig i de mellemliggende ti år. Men der har denne gang ikke rigtigt været noget nyt, som ikke allerede har været diskuteret her på siden. Jeg havde besøg af Joachim fra Braunschweig, hvilket jeg ikke har haft siden, og hvilket jeg måske heller ikke får igen, da jeg næppe kommer til Braunschweig igen efter at Gerhard er død i foråret. Der havde været S-togsammenstød ved Holte, hvilket vi heldigvis har været forskånet for i ti år. Jeg havde en klumme om, hvorledes egoismen breder sig, og nu også havde bredt sig til bjergbestigningen, hvor folk ikke gider binde sig for et projekt hvis ikke der er sponsorstøtte og mediebevågenhed. Og endelig en anmeldelse af en koncert med den norske gruppe Madrugada, som heller ikke eksisterer længere efter den karismatiske guitarist Robert Burås' bortgang i 2007, hvilket også har været omtalt her på sitet. Men det kunne måske være at jeg skulle besøge Joachim igen, som en slags tak for sidst fra for ti år siden? Men et sådant besøg kan jeg jo ikke omtale på nuværende tidspunkt, da det i givet fald vil finde sted på et tidspunkt ude i fremtiden.
Og hvad er der så sket i stedet? Ja, jeg tager stadig til Tyskland, men ikke længere til Braunschweig, derimod tager jeg ofte til Berlin og er der vel en tre-fire gange om året, nogenlunde lige så hyppigt som jeg i sin tid besøgte Braunschweig. Og dertil besøger jeg Dresden henved hvert halve år, jeg er netop ved at planlægge mit snart traditionelle decemberbesøg der, hvor jeg nyder julestemningen og den gode glögg på Striezelmarkt. S-toget bruger jeg ikke længere så hyppigt, men det skyldes nok snarere at jeg ikke har noget job for tiden, hvor jeg skal bruge toget for at komme frem og tilbage, samt de mange spor-, bro- og tunnelarbejder, der i tide og utide medfører at driften bliver indstillet. Bjergbestigning er der heller ikke så meget tilbage af, specielt ikke i Dansk Bjergklub-regi, da klubben fusionerede med Københavns Klatreklub i 2011 og herefter lukkede klublokalet, der var det eneste samlingssted for ikke-epoxyklatrere. Endelig er tingene gået videre efter Madrugadas bortgang, og i dag er det som regel den engelske gruppe Muse, der roterer i CD-spillen. Muse er i øvrigt i færd med at afvikle en turné i anledning af deres nye plade, som jeg end ikke har hørt endnu. Så på den kant kommer der nok noget nyt om Muse inden alt for længe.