Der er mange forskellige udfordringer i Himalaya, der med tiden er blevet kaldt den sidste store udfordring, og hver gang er den pågældende udfordring blevet udfordret, og - før eller senere - også blevet besteget. Jeg kan for eksempel nævne den første vinterbestegning af Makalu, som vist nok endnu ikke har fundet sted, eller Mazenograten på Nanga Parbat, som avisen The Guardian her omtaler. For sidstnævnte er blevet besteget her i løbet af sommeren af de to englændere Sandy Allan og Rick Allen, og det skyldes nok kun den megen virak i forbindelse med OL i London, at nyheden først er nået frem til os nu. Mazenograten fortjener ganske naturligt at blive betragtet som den sidste store udfordring i Himalaya, da den tilsyneladende er den sidste grat, der endnu ikke er blevet besteget på et 8000-meter bjerg. At bestige denne grat kræver, at man først overskrider syv toppe over 6000 meter før går i gang med den sidste lange to kilometers opstigning til højeste punkt på Nanga Parbat. De to team-mates havde regnet med, at de kunne gøre hele turen på otte dage, og havde derfor indregnet at tage mad og brændstof med til otte, som om nødvendigt kunne strækkes til ti - men rent faktisk brugte parret hele 18 dage før de var nede fra bjerget igen. Alene for den planlagte nedstigning af Diamir-flanken, hvor de regnede med efterladte fixreb til at lette deres nedstigning, havde de regnet med at skulle bruge halvanden dag, men rent faktisk brugte de tre fulde dage. I den sidste lejr før de nåede toppen samlede de alle deres sidste madreserver sammen - og det summede sig op til en enkelt rulle Digestive kiks! Vand havde de heller ikke mere af, for flinten på deres lighter var slidt ned og virkede ikke længere - og den eneste reserve de havde haft med befandt sig i lommen på et tidligere medlem af teamet, der var steget ned tidligere på grund af udmattelse. Måske mest bemærkelsesværdigt er det, at de to bestigere var henholdsvis 57 og 59 år gamle. Så man kan spørge sig selv om alder medfører mere erfaring eller mere dumdristighed - jeg vil alt andet lige dog nok holde på det første!
Det er dog nok et spørgsmål, om Mazenograten rent faktisk er den sidste store udfordring i Himalaya. Andre vil foreslå østgraten på Everest, sydvæggen på Dhaulagiri, sydvæggen på Lhotse, eller den tidligere omtalte vinterbestigning af Makalu. Men personligt vil jeg her bakke op om Reinhold Messner, der i starten af 1980'erne udråbte Everest Horseshoe, en bestigning af Everest, Lhotse og Nuptse af disses forbindelsesgrater uden mellemliggende nedstigning, som den sidste store udfordring i Himalaya. Men største udfordring eller ej, så er det dog en fantastisk bedrift disse to englændere har foretaget!
www.guardian.co.uk