Nu har jeg i nogen tid hørt om den nye version af James Bond, som i år fejrer 50 års jubilæum, og i dag tog jeg så i biffen og så filmen. Og for at sige det med det samme, så syntes også jeg, at den var ganske god. Hvad jeg havde klaget over i de to seneste film, nemlig at tempoet var for højt, og så opskruet at man knap kunne nå at tænke over de ting der skete før man var teleporteret videre til den næste actionscene, er heldigvis blev lagt lidt på is, således at man rent faktisk kunne nyde de enkelte scener og sætte dem ind i en sammenhæng. Og måske det også hjælper at filmen er sat ind i velkendte rammer, da en større del af historien finder sted i London. Men naturligvis er der også en forhistorie, således at stemningen kan blive skruet op fra starten, en forhistorie i hvilken James Bond endnu en gang finder sit tragiske endeligt, denne gang dog for en kollegas kugle. Men naturligvis er historien ikke slut her, for James Bond overlever naturligvis, og i bedste klassiske stil danner denne forhistorie grundlag for den følgende film. Der er denne gang ikke tale om hverken atombevæbnede private stormagter eller obskure despoter, men et godt gammeldags emne, hvor skurken er ude efter M i en personlig vendetta efter han blev buret inde for ages. Vi kommer da også på de obligatoriske besøg i udlandet, denne gang dog i overvejende grad i Kina. James Bond har dog ikke rigtigt fulgt med tiden, og må ofte lide den tort at høre hans gamle erhverv blive betragtet som en oldnordisk institution uden nogle chancer i det moderne samfund. Og ikke bare høre det fra hans fjender, men også fra hans støtter. Men er James Bond efterhånden blevet alt for altmodisch? Måske, men i givet fald må han vælge en anden slagmark, nemlig sin egen. Så han vender tilbage til familiens landsted Skyfall, og her får vi så forklaringen på filmens navn, for det er her det endelige slag finder sted. Jeg skal her ikke omtale hvorledes dette eksekveres, men i al naturlighed overlever James Bond som den eneste. Og tilbage i London bliver kortene lagt til de næste 50 års fortsættelse. Vi var jo tidligere blevet præsenteret for den nye Q, og gudhjælpe mig om ikke den nye sekretær også hedder Moneypenny! James Bonds moderlige kompleks over for M blev jo også bragt til en abrupt afslutning på Skyfall, og chauvinist eller ej, så passer det nu bedre at det er en mand, der indtager chefstolen efter M. Og i bedste Olsenbanden-stil får James Bond til slut et dossier til sin næste opgave. Så det er i hvert fald ikke instruktørens plan at James Bond nu skal på pension, men snarere at vi fremover skal vænne os til en mere moden herre. Hvilket jeg intet kan have imod!