For ti år siden causerede jeg lidt over, i hvilket lille omfang folk gider gøre plads til hinanden i trafikken, der være sig på rulletrapperne i den nyåbnede metro, det være sig i trappeadgangen til S-toget på Nørreport, eller på vej ind og ud af toget. Som jeg skrev i min klumme for snart ti år siden:
"Selv en så simpel ting som at stige ind i et S-tog er der mange der heller ikke kan finde ud af. Folk klumper sig sammen præcis foran døren og bliver tilsyneladende lige overraskede hver gang når der er nogen der vil stige ud. Kun meget nødigt giver de lige tyve centimeter plads, så de passagerer inde i toget overhovedet kan komme ud."
Selv om trafikken er blevet mere koncentreret i den mellemliggende tid, og specielt i disse år, hvor halvdelen af byen er gravet op for at give plads til endnu et metrobyggeri (hele byen), til den nye Nordhavnsvej (Svanemøllen), til omlægning af forsyningsledninger (hele byen), til nye fjernvarmeforbindelser (Lersøen) eller til en masse andre plankeværker, stilladser og afspærringer som man knap nok ved hvad skyldes, eller om der overhovedet arbejdes, så er de problemer jeg nævnte for ti år siden trods alt blevet mindre. Der er ikke længere den samme tendens til, at folk bruger rulletrapperne til afspærrende sladrecentral, hvilket nok skyldes at der sidenhen er blevet sat skilte op på rulletrapperne, der fortæller, at stående skal holde til højre, således at de gående kan passere venstre om. Ganske vist afstedkom disse skilte tåbelige kommentarer om, at det kunne vi jo sagtens finde ud af selv, uden skilte, men det kunne vi jo tydeligvis ikke. Og folk står stadig og glaner til venstre, men i dag træder de fleste til højre når man kommer gående til venstre. Tendensen til at folk standser på trappen, når det ikke er deres tog der kommer, ser man stadig, men trafikken er i dag så intensiv, at folk der standser på trappen simpelthen bliver puffet til side af den intense strøm af mennesker. Og konkurrencen om at blive den første der stiger ombord i toget findes stadig, omend man har løst dette problem på metrostationerne ved at male holdepladser ved de steder hvor dørene går op. Hvilket selvfølgelig kun kan lade sig gøre i metroen hvor toget holder præcist hver gang. Men problemet er også ved at finde en naturlig løsning i S-toget når der altid er så mange der skal ud af og ind i toget. For når dørene går op og folk bruser frem så løser problemet jo sig selv!
Dagblog 9. december 2002: Fælles fodslag på perronerne, tak