Navigation:    
Start  >  Blog 
> 30. december 2012
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Meggings - hvad er nu det? Søndag, 30.12.12

Jeg har egentlig aldrig betragtet mig som værende på forkant med udviklingen, eller en foregangsmand, en first mover som det hedder med et fint ord. For egentlig har jeg jo bare gjort det jeg altid har gjort - eller i hvert fald tit og ofte har gjort det siden 1986. Jeg taler selvfølgelig om at gå i tights, hvilket jeg har gjort siden 1986, hvor jeg købte mine første tights i kølvandet på friklatrerevolutionen. Idet for mig er der jo ikke noget særligt forbundet med at gå i tights, og det heller ikke selv om de får et nyere og mere spændende navn, og produkterne (naturligvis) samtidig bliver dyrere. Men alligevel bliver det i dag forbundet med at være et nyt og revolutionerende udslag af herremoden. Og det kræver jo ikke så meget, for herremoden er jo så stokkonservativ som noget. Som Henry Ford sagde i sin tid om sin nye bil, der rullede af det første samlebånd på fabrikken i Detroit, at hvad farver angik, så kunne man få sin nye bil i alle farver, så længe den var sort. Og hvad herretøj angår er der ikke noget, der har ændret sig i de mellemliggende hundrede år eller endnu længere tilbage. Herretøj skal være sort eller gråt, og den eneste mulighed for at vise lidt spræl har været på slipset. Men det er jo godt nok kedeligt, så det var da heldigt at vi havde sportsbeklædningen, som fra tid til anden kunne bringe lidt farver ind i det kedelige sorte, omend det som regel kun var kortvarigt. Når man i dag går ned i en sportsbutik eller ned i motionscentret føler man sig hensat til en begravelsesforretning, når alle kun er klædt i sort, sort og sort, og det eneste tegn på liv i den sorte uniform er en forsigtig fartstribe her og der. Trist, trist, trist! Men hvad er nu overhovedet det her med Meggings? Jo, for for at gøre opmærksom på en ny tendens skal man jo kalde det noget nyt. Som da jeg i min klumme den 15. marts causerede over et tilsvarende emne, da man var begyndt at kalde strømpebukser til mænd for en mantyhose i stedet for den kvindelige versions navn pantyhose. Og i dagens udgave af Politiken tager de emnet op igen, blot er det denne gang det mere androgyne begreb leggings, der er blevet omdøbt til meggings. Som om det skulle være så svært at kalde tights for tights. Men Politiken skriver henrevet, at Madonna har haft kulturparabolerne ude og i sin video til 'Girls Gone Wild' viste afklædte muskuløse dansende mænd i stramt nylon. Som om det skulle være noget nyt, det har vi jo set i årevis, men måske Politikens journalister ikke ser Youtube? Men hvis det skulle betyde, at det bliver mere legitimt at gå i tights, så for mig gerne!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.