Navigation:    
Start  >  Blog 
> 18. januar 2013
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Hvad er prisen? Fredag, 18.01.13

Med fremkomsten af internet og søgemaskiner er det også blevet populært at drage prissammenligninger og søge de bedste tilbud. Men desværre har de fleste folk ikke nogen idé om, hvad der kræves for at kunne skaffe de nødvendige ionformationer om, hvad en vare rent faktisk koster. Ganske vist er det jo mange år siden at det blev forbudt at tilbyde en vare uden moms, så i dag kan man være rimelig sikker på at salgspriserne forstår sig inklusive moms, med mindre der er tale om varer, der henvender sig til professionelt brug og sælges til momsregistrerede firmaer, der derfor kan trække momsen fra. Men der er stadig rigtig mange faldgruber på den lange vej frem til den rigtige pris. For lige som service i gamle dage var noget der automatisk fulgte med et køb er det nu en vare der figurerer på regningen lige før momsen. Der er ikke længere noget der er gratis, så hvis man vil have service skal man være forberedt på at betale ved kasse 1. Der er mange ting som bliver udskilt fra den egentlige pris til separate linier på regningen, men man kan være lidt i tvivl om formålet hermed, om det er for at kunne hjælpe regnskabsmedarbejderen i bogholderiet så han ved hvor tingene skal rubriceres, eller om det bare drejer sig om fremtrylle en kunstigt lav pris. Noget sådan kan den almindelige borger jo sagtens finde ud af, men i takt med at mange bliver mere og mere fokuseret på prisen slækkes agtpågivenheden over hvad den rigtige pris er, og hvad den indeholder. Og netop denne stigende fokus på prisen gør at man ikke tænker så meget på kvaliteten. For når man kun tænker på prisen kan disse jo sammenlignes, og det har givet grobund for en sand urskov af prissammenlignings-sites, som dog absolut ikke er sammenlignelige. For ikke så længe siden skulle jeg købe en returbillet til Zürich, og tænkte i første omgang på at flyve med SAS eller Swiss, men da det blot var en endagstur fandtes der nok billigere alternativer som jeg ikke kendte til. Så jeg gik på det højt renommerede site momondo.com og fandt en prisbillig billet med Air Berlin - den stod sig i hvert fald godt i sammenligning med de øvrige udbud. Tilbudet var 1.849 kr. incl de 40 kr. i konkursforsikring, da jeg jo aldrig havde fløjet med Air Berlin før. Men da jeg købte billetten viste det sig at blive meget dyrere, for jeg blev tvunget til at købe en ekstra dyr Solid konkurs forsikring (99 kr. i stedet for de annoncerede normale 40 kr.) samt en unødvendig rejseforsikring til 115 kr. Plus 36 kr. i kreditkortsgebyr, hvilket jo også er frivilligt, da man jo stadig kan betale kontant. Så jeg endte med at skulle betale 2.059 kr. og altså en ekstra pris på 210 kr. som ikke fremgik af prisoversigten. Mon ikke forbrugerrådet skulle kigge momondo.com lidt nærmere efter i sømmene?

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.