Nu har jeg aldrig været nogen ivrig fan af holdsport som fodbold og håndbold, måske fordi jeg nok mere er til individuel sport. Og som følge heraf slår jeg altid over på en anden kanal hvis der kommer sport i radioen - også hvis det bare er en reklame, for med den fokusering der er på jingler i dag kan man jo ikke høre forskel. Men jeg har jo ikke kunnet undgå at erfare at det danske håndboldlandshold har spillet et eller andet mesterskab i disse dage, selv om jeg først for nylig erfarede at det drejede sig om et verdensmesterskab, og at jeg knap nok ved om det var landsholdet i herrehåndbold eller kvindehåndbold. For i dag er der er tendens til at man kun omtaler det som 'landsholdet', og så er det op til den vakse lytter at finde ud af hvilket sportsgren der er tale om, og hvilket hold der er tale om.
I går spillede 'vi' så finale mod Spanien, en finale som vi tabte forsmædeligt efter at have vundet de forudgående otte kampe. Nu gik det ellers lige så godt, men så holdt det heller ikke længere, Vi tabte til spanierne, og så må de vel være verdensmestre. Men jeg bryder mig ikke rigtigt om den tendens der har været i de seneste år, hvor der tilsyneladende kun er fokus på guld og intet andet. I stedet for at glæde sig på vegne af landsholdet, at de er det næstbedste hold i hele verden. Her til morgen vågnede jeg op til radioavisens fokus på, at landsholdets træner ikke var mødt op til et pressemøde, hvilket trods alt må siges at være en funktion man har som træner, nemlig at tale til pressen på vegne af det hold man træner. Men da jeg samtidig erfarede, at vi havde tabt verdensmesterskabet var det vel forståeligt nok at han lige ville komme sig over nederlaget inden han udtalte sig til pressen. Omend man som træner jo har sine forpligtelser, både i medgang og i modgang. Mere stigmatiserende må det være at erfare, at den planlagte modtagelse på Københavns Rådhus var blevet aflyst, for nu var landsholdet tilsyneladende ikke længere godt nok til at betræde rådhusets bonede gulve! Nu har jeg naturligvis ikke set nogle af kampene, men de må da have gjort et godt stykke arbejde for at fastholde deres position som de næstbedste i verden. Vi skulle jo nødig have amerikanske tilstande, sådan som Nike op til OL i Atlanta udbasunerede: You don't win silver, you lose gold!