Så er det atter tid til at kaste et blik på hvad slags musik jeg har lyttet til i det forgangne år, i hvert fald når det er mig selv, der leger discjockey, og det er helt tydeligt, at tendensen med, at det i høj grad er radioen der tager min opmærksomhed, fortsætter også i 2012, og det er efterhånden et spørgsmål, hvor meget værdi der i denne liste. Især netradioen tiltrækker sig min opmærksomhed - ikke så meget for hvad netradioen tilbyder, men mere hvad den ikke har. For selv om jeg ganske vist er fast P3-lytter om morgenen har jeg længe været irriteret af de mange reklamer efter at jeg har fået ørerne op for netradioens P7, der stort set er reklamefri - i hvert fald i øjeblikket. Men netradioens popularitet har også betydet at jeg langt sjældnere smider en cd i cd-skuffen eller smækker en grammofonplade på grammofonen end tidligere. For hvor jeg i 2011 gjorde det 315 gange blev det forrige år kun gjort 258 gange. Og i alt lyttede jeg i 2012 til 77 forskellige albums, hvor jeg året forinden havde 115 albums i diverse spilledåser. Alt beregnet på de ti måneder hvor jeg har noter fra i 2012, da jeg aldrig fik skrevet noter fra februar og september. Men det gør måske ikke så meget forskel, for det meste af sommeren var notematerialet i forvejen ganske magert, så noget kunne tyde på at jeg ikke var så meget til indendørs privat musiklytning i sommerperioden.
Men selv med dette begrænsede materiale er det tydeligt nok, at det er det engelske band Muse der helt og aldeles rydder præmiebordet ved årets Top 30, da ikke færre end de seks øverste pladser er besat af Muse. Dels fordi jeg i sommers besøgte en kammerat i Prag, som bestemt også er en Muse aficionado, og skaffede mig en del af de ældre manglende plader. Og dels fordi jeg i november var så heldig at jeg kunne se Muse live under et andet besøg i Prag, specielt fordi de ikke i denne omgang gav koncert i Danmark og den alternative koncert i Malmö blev aflyst med kort varsel. Det er dog måske en smule pudsigt at de var en ældre plade med Muse som lagde sig helt i front, nemlig Black Holes and Revelations. Hvilket dog ikke er så underligt da den plade rummer en række af de absolut bedste numre med bandet, mens den nye plade The 2nd Law led under at jeg først fik pladen i november, få dage før koncerten i Prag. Samtidig er Muse også det eneste band med plader, jeg har sat i rotation mere end ti gange i det forløbne år, så det betyder vel ikke det store hvem de sidste fire på årets top ti er. Men jeg skjuler vel ikke noget ved at nævne, at disse fire plader er lavet af for mig gammelkendte kunstnere som Paul Oakenfold, Orb, tyske Klaus Schulze og som mest spillede ikke-Muse plade: franske Manau. Nærmere detaljer kan udlæses af årets liste for 2012 herunder.
Musik Top 30, 2012