Efter godt et år placeret i statsministerstolen er Helle Thorning-Schmidt efterhånden klar til at præsentere riget for de løsninger, som skal rette op på landets krise. Hvilket sker ved at foreslå en mængde reformer på forskellige områder, for at rette op på Venstres mishandling af velfærdssystemet gennem mere end ti år. En af disse reformer er en dagpengereform, set i lyset af de tusinder af mennesker, der i de nærmeste måneder ryger ud af dagpengesystemet efter VK-regeringens halvering af dagpengeperioden. Set fra mit synspunkt er der to hager i de eksisterende regler. Dels at den maksimale dagpengeperiode, som tidligere har været oppe på syv år, nu er blevet halveret fra fire år til kun to år. Og dels at den periode man skal have været i arbejde for at kunne tjene op til en ny dagpengeperiode er blevet fordoblet, så man skal have haft et fuldtidsjob i tolv måneder og ikke blot seks for at kunne genindtræde i systemet. Tilsammen fjerner disse to elementer en del af grundlaget for det højt berømmede danske Flexicurity-system, hvor arbejdsgiverne relativt uproblematisk kan afskedige medarbejdere mens det offentlige og A-kasserne sørger for at de ledige får dækket deres udgifter i ledighedsperioden.
Man kunne have ønsket sig, at den nye regering ville rulle disse regler tilbage, men det sker tilsyneladende ikke. Selvfølgelig må det vigtigste være, at folk kommer i job, og det skal jo også tilgodeses. Men det er en naturlov, at der selv ved fuld beskæftigelse vil være en arbejdsløshed på 2-3%, og der skal derfor være en reel mulighed for at man kan bevare sit sikkerhedsnet. Den nye regering har tilsyneladende ingen interesse i at bevare dette sikkerhedsnet, men i den nye reform, præsenteret af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, er der dog en reel mulighed for at skaffe meningsfuldt arbejde ved at oprette såkaldte nyttejobs. Jeg har jo i snart mange år været irriteret over, at der tilsyneladende ikke er nogle herhjemme der har lyst til at passe på vore omgivelser, eller opgaver, der ikke bliver udført fordi man ikke har råd til det. Jeg kunne da sagtens give en hånd med, dels fordi det får tingene til at se pænere ud, og dels fordi det jo er godt at bruge sin krop. Ligesom jeg altid gerne vil give min kammerat Erik en hånd med når han skal fælde træer. Men reglerne i dag er jo skruet sammen på en måde, således at når man er på dagpenge må man jo ikke foretage sig noget, der bare kan minde om arbejde, uanset om man får betaling for det eller ej - eller selv betaler for det, for i givet fald vil det jo straks blive modregnet i dagpengene. Jeg husker stadig tydeligt de bryderier jeg havde med A-kassen ved at tage på en periodes selvbetalt ferie, hvilket straks udløste et tilbagebetalingskrav på 300.000 kr. og umiddelbart stop for dagpengene. Hvilket krævede at jeg førte en sag hele vejen op gennem systemet indtil jeg tilsidst fik medhold i Arbejdsmarkedets Ankenævn. Men når først når det bliver legalt at foretage sig noget arbejde for at vedligeholde sin erfaring uden egen økonomisk vinding er vi da nået et skridt nærmere!