Det havde været en lang og kold vinter, og på en måde lod det til, at den ikke ønskede at slippe sit tag. Og de seneste ugers skader jeg har pådraget mig i mine forsøg på at komme ud og løbe trods sne- og isglatte veje, samt den enerverende og iskolde østenvind har gjort, at jeg i længere tid kun har sneget mig over til det nærmeste supermarked for at få nogle fødevarer, trods det at det i øvrigt har været pænt solrigt, omend ganske tørt vejr. Og ellers holdt mig indendøre. Der er ikke noget, der tyder på, at sommeren er på vej, så det er helt klart det forkerte tidspunkt at tænke på en tur til stranden. Og alligevel, for en tur til stranden var netop hvad min kammerat fra det sydsvenske ringede for at invitere mig på for en halv snes dage siden. 'Han måtte jo være gal', tænkte jeg, for det ville da være alt for koldt at tage på stranden i det vejr, specielt med den vedholdende østenvind, som netop denne dag blæste specielt kraftigt. Men det var faktisk en dag med usædvanlig klart vejr, for solen havde skinnet fra tidlig morgen, og det så ud til at det ville den blive ved med hele dagen. Man skulle bare havde noget solidt og vindtæt tøj på, så ville det vel ikke være så slemt. Så jeg valgte at tage med, og benyttede mig af chancen for at hoppe i min bondagedragt, da jeg aldrig havde gået med den i naturen før, og egentlig altid havde haft lyst til det, men aldrig gjort det før, da jeg ikke havde haft en makker til at ledsage mig. Men det havde jeg jo nu i Felix, og så var det måske den chance jeg havde ventet på. Felix kom i sin bil, vi hoppede i grejet, og vi kørte ud til Sydvestpynten for at se på forholdene. Men der var dog for mange mennesker der var blevet lokket derud af det solrige vejr, så vi kørte videre til Dragør Sydstrand, hvor der ved Søvang var lidt mere fredeligt, så vi kunne få en travetur i det fri. Det blev dog ikke så lang en tur, for vinden stod lige ind, så det blev hurtigt for koldt at være ude. Jeg var ganske vist hermetisk tillukket, men det blev alligevel hurtigt køligt, og efter måske en halv time fortrak vi tilbage til bilen. Men efter turen kørte vi ind til centrum for at få en gang aftensmad på Oscar. Og da vi jo stadig var i vores grej, der mere passede til under vandlinien end det centrale København var det forståeligt nok at vi vakte opsigt, specielt mig, der jo skulle fodres, da jeg jo ikke havde nogle arme i min dragt. Det var en lidt speciel oplevelse, men så længe det blev vel accepteret af værten var det jo helt i orden. Omend noget grænseoverskridende! Men jeg har jo aldrig haft noget imod at være lidt ekstroverteret!

På strandtur i marts, Amager Sydstrand.