Det var nu blevet påske, og traditionen tro betød det, at jeg skulle en tur til Berlin. Men denne gang lavede jeg en variant, idet jeg først tog nogle dage til Dresden for at besøge min gode ven Andy der. Og med en flybillet til Berlin og en togbillet videre derfra gik det trods alt forholdsvis hurtigt med at komme til Dresden. Det var nu egentlig ikke fordi jeg havde så meget at komme til Dresden efter, men Andy dernede var nu en rigtig god kammerat, og derudover skulle han faktisk selv til Berlin om fredagen. Så jeg havde aftalt med ham at jeg kunne køre med ham tilbage til Berlin, så jeg skulle faktisk kun ofre en enkeltbillet til Dresden. Om aftenen sad vi og slappede af ved fjernsynet. Kanalen var stillet ind på RTL, hvilket var hans foretrukne program når han sad og slappede af med noget TV. Men efterhånden blev det hurtigt for meget. For ligesom de kanaler de viser derhjemme i motionscentret var det for det meste blot kedelige tv-serier, hvor skuespillerne bare snakker sammen om fuldstændig ligegyldigheder. Men i modsætning til tv-programmerne derhjemme ender de på RTL ofte i skænderier og larm, råben og skrigen, hvilket man jo ikke ser i samme omfang derhjemme. Men Andy fortalte mig, at tv-seerne ønskede det sådan, for disse obskure tv-serier havde høje seertal i Tyskland. Og selv tænke jeg, at det kunne være jeg sad og så morgendagens programmer. For måske i en nær fremtid de også ville blive sendt og blive populære i Danmark. Hvis ikke det allerede er tilfældet, for jeg ser jo af gode grunde ikke tv derhjemme. Andy kunne også fortælle mig, at RTL også kunne bruges til tortur. Han fortalte, at han en gang var blevet bundet ned og lagt på en seng, og havde fået monteret hovedtelefoner på, så han ikke kunne høre andet end en båndsløjfe fra RTL. Det var ikke en egentlig båndsløjfe som sådan, men det var en times program, der gentog sig igen og igen. Og efter tre timer var han efterhånden ved at blive mør. Jeg måtte sige, at jeg var glad for, at det ikke var mig, der var udsat for dette. For jeg kunne hurtigt få nok af RTL's tv-serier. Så var det nu bedre, senere om aftenen at ligge i sengen ved siden af Andy. For ganske vist blev han også bundet ned af mig, men jeg skånede ham fra den tort at skulle høre RTL's seriecrap. Og til gengæld faldt han tydeligt i søvn længe før jeg gjorde det!