Dagen efter tog jeg så fra Dresden til Berlin og min gode ven Heiko. Lige fra før jeg i sin tid første gang mødte ham havde jeg være fascineret af hans udholdenhed i sleepsacking, men faktisk havde han aldrig rigtig foretaget sig noget desangående i den tid jeg havde kendt ham, dels på grund af dødsfald i familien, og dels på grund af problemer med sin ischiasnerve. Men vi var faktisk i den lokale svømmepøl, som bare ligger et par minutter væk, hvor han svømmede sin sædvanlige kilometer mens jeg bare nød at være i vandet igen. Vel tilbage igen kunne vi slappe af og nyde hinanden under dynen. Også hos Heiko kørte tv'et i baggrunden, men her var det helt andre programmer der blev vist. Heiko er ganske kulturelt interesseret og har abonnement til operaen, og jeg er en lille smule benovet over hans kulturelle indsigt. Blandt andet så vi en hel række udsendelser om Firenze og byens indflydelse på oplysningstiden, og jeg fik også lejlighed til at se et enkelt afsnit af 'Gipfeltreffen' på Bayern Drei, som jeg havde læst om i årevis i Bergsteiger. Og det var faktisk et rigtig godt program. Siden 2003 havde en fyr ved navn Werner Schmidbauer inviteret forskellige prominente alpine gæster til interviews om deres tanker og oplevelser under deres forskellige bjergbestigninger, et interview, som altid finder sted under bestigning af et eller andet overkommeligt bjerg. Det er tydeligt nok at deres fortællinger bliver meget mere autentiske når man hører dem fortalt i den store natur og ikke blot i et eller andet indendørs studie. Måske lidt som det vil være at se Søren Ryge på slap line i tv derhjemme, der vel har den samme befriende mangel på hastværk. Men desværre kan et sådant program nok kun leve på Bayerischen Fernsehen, og vil ikke have en chance på dansk tv, hvor man tilsyneladende hylder de samme principper, som jeg et par dage forinden havde set demonstreret på RTL. Det pågældende bjerg er som oftest 'blot' et bjerg, der som regel blot er en vandretop, men som i princippet er inden for rækkevidde af enhver, og byder på det, som i hvert fald for mit vedkommende stadig kan lokke mig i bjergene: nemlig en overkommelig rute og en fremragende udsigt. I dagens udgave af 'Gipfeltreffen' kom vi på en tur med brødrene Thomas og Alexander Huber til toppen af det 2.276m høje bjerg Schneibstein i Berchtesgadener Alpen, og ud over at det var en række spændende historier, som Huberbrødrene kunne fortælle om livet, og det, der gør det værd at leve, var det også ganske interessant at se selve bestigningen, med tanke på, at selv sådanne koryfæer kunne have udbytte af et simpelt bjerg som Schneibstein. Hvis blot de få tilbageværende bjergbestigere derhjemme også kunne se glæden ved det!