For ti år siden gjorde jeg her i klummen en form for status for den igangværende krig i Irak, og beskrev hvordan det velsmurte amerikanske krigsmaskineri hurtigt gjorde en ende på de irakiske kamptropper. Men selv om irakerne hurtigt blev overvundet betød det ikke at krigen bare sådan lige var afsluttet. Som jeg beskrev her i min klumme for ti år siden: "Der tales jo meget om muslimske broderskaber på tværs af grænserne, og jeg har svært ved at se logikken i, at langt de fleste arabiske nationer fordømmer USAs invasion i Irak, samtidig med at man stiltiende har accepteret at det irakiske styre har slået tusindvis af egne landsmænd ihjel. Kun Iran har turdet gå i clinch med Saddam & Co., og kun massiv støtte fra USA til Saddam kunne holde iranerne ude af Irak."
Ganske vist vandt amerikanerne over irakerne, men krigene har også ændret sig i de mellemliggende ti år. Allerede i 2001 med Al-Qaedas angreb på World Trade Center så vi systemet, hvor en privat organisation mere eller mindre tilfældigt udså sig et mål, for ved angreb på dette eller dettes beskyttede at vise sin magt. Angriberne betyder intet, for der bruges i stigende omfang bare selvmordsbombere, og ofrene betyder heller ikke noget, for de er alligevel bare kanonføde. Det eneste denne private organisation ønsker er at demonstrere deres 'overlegenhed' i forhold til det etablerede system. Men det er jo kun en kryster, der angriber bjørnen når den sover, for det er jo tydeligt for enhver at man er en kryster når man kun angriber i det skjulte. Ligesom en gemen kriminel eller voldtægtsforbryder. Krigens principper har ændret sig, for hvor det i gamle dage var vel definerede organisationer (læs: stater) der gik i krig, ser vi i dag at krigen udføres af vagt definerede organisationer, som spreder deres budskab via internettet, som også bruges til at rekruttere nye lydige rekrutter til aflysning af de gamle rekrutter, der efterhånden i stigende grad blot bliver blæst til atomer. Vi har set det i Afghanistan, til dels i Pakistan og for nylig i Mali, men hvad opnår man ved blot at have magten for magtens skyld når indbyggerne blot dør i kamphandlingerne? Dem havde man da fornuft nok til at skåne i middelalderen, men i dag køber man bare det man har brug for, uden at tænke på at man blot udnytter en begrænset ressource.
Dagblog 11. april 2003: Fra krig til kaos