I mellemtiden har dagen gået sin gang herhjemme og på Borgen, og Socialdemokratiets formand og statsminister kæmper sine hårde kampe for at gennemføre sine mange planlagte reformer - som om hele den danske model skal omkalfatres i løbet af et år eller to. Hvilket nok også er en nødvendig tidshorisont at planlægge sit virke efter, da Socialdekokratiet og regeringen står til at have en konstant nedgang i medlemstal og stemmetal ved de løbende meningsmålinger. For trods hårde sværdslag har det trods alt lykkedes regeringen at komme med sin planlagte dagpengereform og en reform af SU-systemet. En reform af folkeskolen er blevet skudt til hjørne på grund af den igangværende lærerkonflikt, så for tiden er man gået i gang med regeringens vækstplan, hvis formål det skulle være at få sat gang i beskæftigelsen herhjemme. Men det ser ud til, at regeringen derved sælger ud af de mange gode principper, der gennem mange år har karakteriseret den eksisterende danske politik. Måske lidt inspireret af den politiske realitet, hvor Socialdemokratiet er tvunget til at søge mod højre for at kunne få flertal i sine politiske forslag. Lidt som Venstre-regeringen i sin tid var tvunget til at tage Dansk Folkeparti med på råd for at kunne få flertal for sine forslag. Og det er jo let nok at skaffe flertal for sine forslag, så længe man ikke behøver at være sit ansvar bevidst over for folkesundheden. Og det sker ved at nedsætte punktafgifterne på en række skadelige varer. Specielt sodavandsafgiften og cigaretskatterne må holde for, for det er efter forlydende netop sådanne sager, at danskerne kører over grænsen for at skaffe sig til en billig penge. Så for at tækkes regeringens popularitet blandt oppositionen vil man altså gøre det endnu billigere at købe sodavand herhjemme. Som om det ikke er billigt nok i forvejen når supermarkederne kører kampagne efter kampagne med slagtilbud på tre og seks liters sodavand med praktske bærehåndtag. Hvilket for mig vil være nok til at dække et halvt års forbrug. Også cigaretafgiften må lade for, for vi kan jo ikke have at folk bruger over hundrede kroner på at køre over grænsen for at spare en femmer på en pakke cigaretter. Omend jeg jo ikke kender til smøgpriser hverken herhjemme eller i udlandet, jeg har simpelt hen mine lunger for kære til at skulle drukne dem i røg, det er trods alt dem, som holder mig i live!