|
|
Kirkebryllup som modtræk til homofobi
|
Lørdag, 27.04.13
|
For ikke så længe siden medførte en debat i Frankrig, hvorvidt det i Frankrig skulle legaliseres for homoseksuelle at indgå ægteskab. Anført af den konservative katolske kirke, der ikke bryder sig om at skulle udvide ægteskabsbegrebet til også at omfatte homoseksuelle, nægter den franske kirke at udvide velsignelsesbegrebet, således at Guds kærlighed også kan omfatte bøsser og lesbiske. Nu er jeg jo ikke specielt bibelstærk, men jeg mener dog, at Guds kærlighed omfatter alle levende skabninger på denne jord. Jeg ved dog, at der står i Bibelen, at man ikke må misbruge Herren din Guds navn. Men Herren kan da ikke have noget imod at to mænd godt kan lide hinanden, og derfor gerne lovformeligt vil sikre hinanden i tilfælde af den enes bortgang. Egentlig er det noget upraktisk, at man på denne måde blander verdslige sager med rent religiøse traditionelle ceremonier, således at ægteskab nærmest er en forudsætning for at opnå de goder, som automatisk følger med et ægteskab. Ganske vist har man i mange lande, i lighed med Danmark for et par år siden, mulighed for at indgå et 'semi-ægteskab' i form af et registreret partnerskab, men det er ligesom ikke det samme, for i ligeberettigelsens ånd vil homoseksuelle jo gerne kunne giftes på lige fod med alle andre par. Det kunne kirken herhjemme jo egentlig være ligeglad med, men når nu det samtidig er den danske Folkekirke har de jo en særlig forpligtelse til at modtage alle i deres hus, uanset seksuel orientering. Men det er efterhånden et udbredt ønske for homoseksuelle at gå til alters og blive gift. Og dette ønske er verdensomspændende. For ikke så længe siden meldte New Zealand sig ind i gruppen af lande, som tillader homoseksuelle ægteskaber, og for få dage siden kom Uruguay også med i denne gruppe mere tolerante lande, som blot det andet land i Latinamerika, efter at Argentina legaliserede homoseksuelle ægteskaber for måske fire år siden. Så der er en udbredt tendens over hele verden til, at homoseksuelle kan blive opfattet på lige fod som alle andre. Hvilket jo bestemt er helt i orden. Men det ville måske ikke være nødvendigt hvis ikke der var så udbredt homofobi i verden.
|
|