Navigation:    
Start  >  Blog 
> 13. maj 2013
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Med hovedet nedad Torsdag, 13.05.13

For henved syv uger siden købte jeg mig et par ankle suspension restraints, produceret af Mr.S. i San Francisco, for jeg har altid haft lyst til at prøve at blive hængt op med hovedet nedad, specielt efter jeg havde prøvet det hos Paul i Australien, som netop havde et sådant par manchetter, som jeg lige havde købt. Men nu havde jeg fået mine egne, men det blev lidt af en opgave af prøve dem af. Jeg prøvede først herhjemme i København, hvor jeg havde allieret mig med Felix, men da vi var ved at være klar blev han kaldt på arbejde, da han for det meste er på tilkald når han er i byen. Næste forsøg var i påsken i Berlin, for jeg vidste at Heiko havde nogle tilsyneladende solide kroge i loftet, men han havde vist ikke nogen hejs. Det havde de så godt nok i Dresden, da jeg var der et par uger senere, men det var en ren manuel hejs, som efter sigende krævede assistance fra tre mand for at komme op og hænge, og så var det ligesom lige meget.
Men i går spillede det alt sammen. Jeg stod som organisator af aftenens Bondage Sunday i SLM, og der kom flere jeg kendte. Blandt andre Peter fra privatens nabeejendom og en anden Peter, som havde deltaget da vi holdt Bondage Weekend tre år tidligere. Og sidstnævnte ville da meget gerne hænge mig op. Og således blev det. Jeg smed tøjet og kom i manchetterne og blev langsomt hevet op af hejsen. Lokalet var dog ikke højt nok til at jeg kunne hænge helt frit, men det var godt nok som det var. Jeg havde gjort mig nogle forestillinger om, hvordan det ville føles, og det gik fuldstændig op med mine forventninger. Da jeg var hejst op blev mine hænder bundet bag på ryggen af mig og Peter tog et solidt tag i mine arme, så jeg ikke kunne bevæge mig. Alt imens to andre fyre tog sig kærligt af min forside. Jeg var overrasket over, hvor dejligt afslappet det var at hænge på den måde, så længe jeg ikke blev spinnet rundt, for det fik jeg det lynhurtigt dårligt af. Men ellers var det fedt at mærke hvordan han gned sine hænder op ad mine inderlår, som var fuldstændig stive med den position jeg hang i. Ellers var det utroligt afstressende, så det var helt bestemt pengene værd at jeg havde købt disse restraints; jeg fik ikke engang ondt i fødderne af at hænge på den måde. Hvor lang tid jeg hang der ved jeg ikke - en 7-8 minutter var mit eget bud, mens Peter mente at jeg nok havde hængt der i et kvarters tid. Hvilket jo var godt at vide når den næste suspension skal planlægges. Jeg glæder mig næsten allerede!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.