De forudgående måneder havde stort set forhindret mig i at afvikle en fornuftig løbetræning på grund af den langvarige vinter, og de mange vinterkolde uger havde tydeligvis fortalt mig, at det med at skulle løbe marathon i maj og dermed forlægge hovedforberedelsestræningen til vinteren var en temmelig dårlig ide. Jeg har ganske vist tidligere været vant til at lægge det meste af den tunge træning til vinterperioden, deraf mit faste begreb "vintertræning", men det må være fra en tid hvor jeg var i god form og ikke havde noget imod at løbe timelange ture på sne- og isglatte stier. Eller på asfalt. Måske jeg bare skal bruge efteråret på at træne op til vinteren, således at jeg kan blive mere robust. For maj måned gav (forventeligt nok) ikke det store udbytte, i hvert fald rent træningsmæssigt. Kun fire ture blev det til inden jeg den 18. maj tog til Ottawa i Canada, i første omgang med det primære mål at løbe Ottawa Marathon. Og det lykkedes mig såmænd også at falde en gang mere inden jeg tog afsted, for på en træningstur gennem Geelskov til Ravnholm blev jeg under min passage gennem rideskolen eftersat af en glammende hund og ville selvfølgelig vende front mod hunden. Men usikker som jeg var på benene kunne jeg selvfølgelig ikke bare vende om og løbe baglæns. Så den naturlige konsekvens var, at jeg faldt baglæns i stedet. Men heldigvis var rideskolens ejer kommet til og fik hurtigt styr på sit glammende bæst. 62 kilometer blev det til på dansk jord inden jeg fløj til Canada og blev kørt fra Montreal til Ottawa. Hos Max i Ottawa skulle der være gode muligheder for at få en god træningstur, men jeg mente at kunne huske, at det ikke ville være nogen fordel at træne for lange ture op til et marathon, så det blev bare til en times løb ned til Rideau Canal og sydpå langs denne til et passende vendepunkt efter en halv time, og så ellers samme vej hjem igen. Men selv om ruten langs kanalen var asfalteret var det faktisk et udmærket sted at løbe, så ved en anden lejlighed kunne jeg godt have lyst til at løbe lidt længere her. Måske helt frem til Dow's Lake, som ikke lå så langt derfra, og måske videre til de store parker på sydsiden af søen. Men det ville kræve et bedre kort end det, jeg havde. Og et kort med målestoksforhold. Men nu ved jeg i det mindste hvor jeg kan løbe hvis jeg kommer hertil en anden gang. Og mon ikke også der findes nogle grusstier her et sted? Også cykelstien langs Ottawa River ville være god at løbe på, selv om den var asfalteret, eventuelt ud til Britannia Park og tilbage igen. Den 26. fik jeg så løbet Ottawa Marathon, og selv om jeg gik hjem fra km28½ kom jeg i mål inden cutoff-tiden på syv timer. Som i ethvert andet marathonløb gælder det jo primært om at gennemføre, og det havde jeg det godt med at gøre. Specielt fordi jeg i Sydney var blevet tvunget til at løbe en kortere distance. Men løbet her i Ottawa har potentiale til mere end det, og det kunne være fedt at vende tilbage og løbe løbet igen, blot velforberedt og med overskud hele vejen rundt! Alt ialt fik jeg trods alt løbet 113 km i maj måned.