Dagen efter min fødselsdag fik jeg en session, som jeg slet ikke havde forventet, og jeg fandt ud af, at denne dags tema ville blive metal. Jeg blev lagt helt frit på sengen, og inden jeg fik min hood på (denne gang i læder) bemærkede jeg at der i fodenden lå et sæt solide ottetalsformede fodlænker, hvilket burde have givet mig et indtryk af, hvad der stod på programmet for i dag. For da jeg først lå afslappet på sengen begyndte han at pakke mig ind i metal. Jeg fik monteret en skinne rundt om armene så de ikke kunne bøjes, og herefter blev mine hænder låst inde i et par metalkugler, og så behøvede han ikke bekymre sig om mine arme mere, for da først jeg havde hænderne låst fast i metalkuglerne var armene så tunge at jeg ikke kunne løfte dem. Og tilsvarende med benene, for da først de var bundet fast i strakt position og fodlænkerne var blevet låst på mig var benene så tunge at de heller ikke kunne løftes i strakt position. Nu blev en metalkugle sænket ned over mit hovede, og jeg kunne høre lyden af solide bolte og møtrikker, der fortalte mig at kuglen blev boltet fast omkring mit hovede. Jeg ville ikke en gang gøre et forsøg på at løfte mit hovede nu, for jeg havde jo ikke tyrenakke. Men for en sikkerheds skyld blev et udvalg af kæder låst fast på mig, så hvis jeg havde haft nogen idé om at jeg skulle kunne bevæge mig, så kunne jeg godt glemme alt om det. Jeg havde set den slags isenkram før, men aldrig prøvet det selv, og jeg anede ikke at Maxcita havde den slags udstyr. Men den mand har simpelt hen ALT.
I dag tog vi så på en mindre ekskursion til firmaet Polymorphe i Montreal. Polymorphe er en velkendt producent af latexwear, og Maxcita har en samarbejdsaftale med ejeren Mario om, at han leverer gummi til ham i de tykkelser han ønsker, mens Mario tager sig af det mere modeprægede. Og eftersom det gummi jeg selv har mest hører hjemme i fetishverdenen ville det være rart at købe noget til situationer hvor der ikke var krav om fetish, men hvor jeg alligevel kunne signalisere mit tilhørsforhold. Så jeg havde taget både kreditkort og kontanter med til Montreal. Polymorphe gør sig en del i gennemsigtigt gummi, indfarvet eller designet med forskellige mønstre, og jeg havde længe haft en idé om, at jeg gerne ville have en løbedragt i transparent gummi. Jeg havde set billeder af min spanske ven goma i en blå delvis transparent gummidragt, som jeg godt kunne tænke mig, og Sunny havde i går sagt at hun ville give mig en dragt efter mit ønske. Så alt så ud til at ville flaske sig. Mario havde dog ikke en sådan model hjemme i øjeblikket, men han kunne sagtens lave den, således at jeg ville kunne have den inden jeg fløj hjem. Som tilbehør købte jeg et par mørke briefs, stadig delvist transparente, men båret under dragten ville de gøre denne mere tækkelig, hvilket også var en ting at tage med i betragtning når jeg skulle løbe et offentligt sted. Til slut købte jeg en ærmeløs T-shirt fra samme serie, som jeg tænkte jeg kunne gå med til daglig, og så var den afsatte time hos Polymorphe mere end brugt op. Og godt det samme - jeg kunne sagtens have brugt timer det sted, men det ville bare blive alt for dyrt!