På månedens sidste dag har jeg for snart nogle år siden gjort mig det til vane at lave et indslag over hvad jeg har (løbe)trænet i løbet af måneden, men med baggrund i begivenhederne som de har udartet sig i løbet af den seneste måneds tid skulle jeg måske ikke gøre det - for her i juni måned har jeg slet og ret løbet blot 0 km! Og det er jo ikke fordi jeg ikke har haft lyst til at løbe, specielt fordi der netop i øjeblikket er et fantastisk godt vejrforhold til at løbe i. Men denne p.t. ukendte sygdom (måske en blodprop) gør, at jeg endnu ikke føler det tilrådeligt at løbe, selv om jeg må kæmpe mod lysterne når jeg er ude og gå i Fælledparken. Jeg burde så måske nok tage en tur i motionscentret så jeg i det mindste får lidt fysisk aktivitet. Jeg får godt nok lidt træning ved min daglige stroppetur i fysioterapien, men det er jo ikke noget jeg kan konkretisere til min løbekalender derhjemme. Her går mine tanker mere i retning af at tage mig sammen til at komme i centret og gå en tur på løbebåndet, og måske på et tidspunkt skrue op for tempoet så jeg kan prøve på at løbe igen. Et andet skridt kunne være at tage en tur i Geel Skov, hvilket i så fald nok ikke vil være for at løbe, men for at kunne teste mobiliteten i mine ben ved at gå i det ujævne terræn der. Jeg har jo fået skinnen fra bandagisten, og den er nu blevet fast monteret i den højre sko. Så med den burde risikoen for at jeg snubler og falder igen være noget decimeret. Der er jo mange gode grunde til at komme i gang med at løbe igen. En af de vigtigste er jo at komme ud og få lidt frisk luft, hvilket jeg jo har lidt et afsavn af under den langvarige vinter vi har haft her. Ganske vist er det nu blevet sommer, men det blev altså kun til tre løbeture herhjemme fra sneen var væk og indtil jeg tog til Canada. Plus en enkelt træningstur i Ottawa og det efterfølgende marathon. Så min krop har i lang tid været fuldt opladt og klar på at brænde energi af. Men hvad hjælper det når man blot kan ligge her og fede den af i hospitalssengen?