Jeg har egentlig altid været hurtig på aftrækkeren når det gælder fotografering, og på nuværende tidspunkt er det ved at være ti år siden at jeg gik ind i den digitale tidsalder da jeg købte mit første digitalkamera gennem IT-drengene på Vallensbæk Rådhus. Allerede dengang var det jo ikke meget andet end et stykke legetøj, for som jeg skrev her i min klumme for ti år siden: "Egentlig er det vel blot et stykke legetøj, idet detaljeringsgraden ikke er god nok til større forstørrelser. Men opløsningen er fuldt så god, eller bedre end de indscanninger jeg typisk laver her til hjemmesiden, så til internetformål er det fuldt tilstrækkeligt."
Det var det niveau jeg var på når jeg arbejdede med digitalbilleder, og selv om jeg sidenhen har fået nyere kameraer er det stort set stadig niveauet. Dette første kamera var en Nikon model, og allerede i december samme år døde det kamera da jeg tabte det ned fra Kilimanjaro. Generelt har jeg nemlig aldrig passet særlig godt på mine digitalkameraer, og det virker mest som om jeg stadig betragter det som legetøj. Det næste kamera var også en Nikon, og det døde i foråret 2007 ved bredden af Lake Tahoe. Selvfølgelig skal mine kameraer dø på valpladsen, for det er jo det der er hensigten med kameraer, nemlig at de skal forevige tingene som de sker, og når de sker. Også selv om det måske ind imellem kan være lidt hårdt for kameraet at være i hænderne på mig. Derimod blev mit tredie kamera noget mere langtidslevende, og jeg nåede at tage henved 16.000 billeder med det inden det blev pensioneret. Men det døde så på en simpel løbetur i ugen før jeg tog til Canada da jeg snublede og var så uheldig at lande på kameraet. Nummer fire i rækken blev ikke brugt i mere end få uger, da der hurtigt opstod en teknisk fejl på det således at skærmen ikke længere kunne bruges, og jeg mener at jeg for nogen tid siden købte et kamera mere af samme slags, således at jeg havde det som en reserve når på et tidspunkt mit tredie kamera opgav ævred. Alle disse kameraer har været Nikon'er, men for få uger siden købte jeg i Ottawa igen et kamera, nu det sjette i rækken. Og det er en Canon model, som til forskel fra mine tidligere kameraer ikke får strøm fra de sædvanlige AA batterier men fra en lithium blok. Jeg har ellers altid holdt mig tilbage fra at bruge den slags strømforsyning da jeg altid har betragtet det som et gode, at jeg til enhver tid kan skifte til genopladelige standardbatterier. Men nu kører jeg på den her lithium blok, og så må tiden vise om den blok er pålidelig. Eller om jeg skal ud og investere i en lithium blok mere!
Dagblog 16. juli 2003: Nye tider, nye billeder