I går eftermiddags fik jeg så den endelige afklaring fra lægerne på Rigshospitalet, med en forklaring på, hvad det var der var galt med mig. Der var ikke tale om at jeg havde Multiple Sclerosis, hvilket jeg ellers havde været mistænkt for siden de dage i Canada, hvor Sunny mente at der var 80% chance for at jeg havde denne sygdom, da min søster jo var død af sclerose for et halvt års tid siden. Der var heller ikke tale om at jeg havde Cadasil - eller rettere: det kunne siges med 80% sikkerhed at jeg ikke havde denne sjældne sygdom, der først blev opdaget i 1990'erne, da der her er tale om en mutation af sclerosen, og derfor indtil da var blevet diagnosticeret som sclerose, da man dengang ikke vidste andet. I stedet var der tale om noget så almindeligt som en blodprop, hvilket den første scanning på Bispebjerg også pegede i retning af, da scanningen der viste en del bittesmå, men gamle blodpropper. Hvilket var årsagen til at man i første omgang ikke havde søgt i disse baner, for hvorfor skulle måske flere år gamle blodpropper have været årsag til den episode jeg havde haft i Canada for over halvanden måned siden? Lægerne søger stadig på en forklaring på det spørgsmål, men de er dog overbeviste over, at det skyldes mit høje blodtryk, som allerede for måske seks år siden var blevet påvist af Henning forud for ekspeditionen til Gasherbrum. Men aldrig var blevet taget under behandling, da jeg aldrig fik navnet på den speciallæge som kunne have tilset mig dengang, eller fået noteret mig navnet på den medicin, der måske kunne have forebygget situationer som den i Canada. Men da jeg allerede på et tidligt tidspunkt i forløbet var blevet sat på blodtryksdæmpende medicin og tilmed også fik blodfortyndende medicin, og mit blodtryk derfor var velreguleret skulle der derfor ikke være nogen risiko ved at sende mig hjem. Jeg skulle blot fortsætte med at tage min medicin indtil videre, og jeg skulle melde mig til regelmæssig kontrol af mit blodtryk hos min praktiserende læge. Men ellers kunne jeg godt blive udskrevet, og der ville heller ikke lægeligt være nogen grund til at jeg ikke kunne tage til Antwerpen. Jeg blev derfor sendt hjem i dag her til eftermiddag, og jeg bad også om at få en udskrift af min journal, som, til trods for at den var på lægesprog, også kunne fortælle mig om de mange ting, som undersøgelserne kunne bekræfte at jeg ikke havde. Blandt andet at jeg var blevet testet for HIV, og at denne test pr. 1. juli havde vist sig at være negativ. Jeg er ganske vist aldrig blevet testet for HIV før, men jeg havde altid ment at jeg altid havde dyrket sikker sex, og denne test kunne tilsyneladende bekræfte dette!