Da jeg for en uge siden blev udskrevet fra Rigshospitalet fik jeg samtidig lægernes accept af at tage til Antwerpen. Jeg havde ellers oprindeligt planlagt efter at jeg skulle være taget derned i fredags, således at jeg kunne være med til åbningsceremonien til World Outgames om lørdagen, men da jeg kunne se at jeg ikke kunne deltage i nogle af World Outgames' aktiviteter kunne jeg forstå, at der heller ikke var nogen grund til at deltage i åbningsceremonien, som ellers havde været ganske interessant forrige gang hvor der havde været World Outgames, i København i 2009. I stedet planlagde jeg efter at flyve til Bruxelles i dag og ankomme der ti minutter før Paul gjorde det når han kom med flyet fra Frankfurt på det sidste stræk på hans lange rejse fra Townsville (hvor han netop også havde løbet marathon) via Sydney, Dubai og Frankfurt. Jeg skulle så måde Paul i lufthavnen i Bruxelles, men det fly jeg var med blev både forsinket ud af Kastrup, ligesom vi vi måtte flyve en omvej til Bruxelles så vi skulle ankomme fra syd og ikke fra nordøst, som ellers er den direkte indflyvningsrute fra København. Så da endelig jeg landede i Bruxelles kunne jeg regne ud af Paul allerede var taget med toget videre til Antwerpen, så jeg gjorde det samme. Jeg havde ellers håbet på at få en hjælpende hånd fra Paul så jeg ikke skulle være tvunget til at slæbe min bagage gennem lufthavnen helt alene, men sådan skulle det altså ikke være. Jeg fik dog slæbt begge mine rygsække gennem lufthavnen og ned til jernbanestationen i 2. kælder, hvor jeg heldigvis fandt en bænk jeg kunne hvile ud på. Toget kom, og det var heldigvis uden stop til Antwerpen, som var endestationen. Jeg havde booket hotellet et halvt år forinden, og det lå heldigvis ikke langt fra centralstationen, og med opofrelse at al min koncentration lykkedes det mig at slæbe både mig og bagagen frem til hotellet - hvor receptionen ikke engang havde åbent, selv om jeg i forvejen havde skrevet til dem at vi ville komme kl.19, hvilket de også havde accepteret selv om normal lukketid for receptionen var kl.18. Jeg bænkede mig så på en kommunal bænk udenfor, tændte for mobilen og loggede ind i Belgien. Her fandt jeg så ud af, at Paul ikke engang var kommet til Antwerpen endnu da lufthavnen i Frankfurt havde været lukket i et par timer på grund af uventet uvejr. Nå, men der var ikke så meget at gøre her og nu, så jeg blev blot siddende og slappede af mens jeg ventede på at Paul ville indfinde sig. Men jeg sendte dog en besked om at jeg ventede udenfor hotellet.