Paul dukkede så op en time senere, og lige så lidt som jeg kunne han få forbindelse med hotellets reception, som tilsyneladende kun havde en telefonsvarer der talte flamsk. Men han bemærkede at der på den modsatte side af gaden, rundt om hjørnet, var et andet hotel, om ikke vi skulle prøve det? Jeg ville kun være tilfreds med at få tag over hovedet da jeg allerede havde siddet udenfor i regnen den seneste halve time, så han skulle da være yderst velkommen til at gøre et forsøg, omend nok alle hoteller ville være booket her under World Outgames. Men ti minutter senere kom han tilbage og forfalte, at vi nu havde fået et værelse på det firestjernede Hotel Hyllit, som ikke engang var dyrere end det jeg havde bestilt plads på for et halvt år siden.
To dage senere skulle Paul så deltage i sin første konkurrence, en 5 km som skulle finde sted i Park Spoor Noord i den nordlige del af byen. Men hvis man herved forestiller sig noget i retning af Fælledparken tager man grumme fejl. Som Paul har beskrevet parken i sin egen rapport, så forløb ruten over cementstier, gader gennem bebyggelse, hvor mens man måtte finde ruten udenom biler, barnevogne og drukkenbolte. Videre op gennem tilgroede skovstier og grusveje, og derfra tilbage i den industrielle udørk forklædt som en park, gennem mudrede vandpytter og frem til den endelige mållinie i en nedlagt fabrik. Der var naturligvis ikke så voldsomt mange deltagere, og kort før start bemærkede jeg to officials, der sad ganske afslappet og tilbagelænet på begge sider af startportalen mens de pulsede løs på deres smøger. Jo, i modsætning til hvad man skulle antage er den menige belgier tilsyneladende temmelig afhængig af tobaksrøg!
Men Paul klarede sig ganske fint gennem løbet, og gennemførte de 5 km på 28:15 minutter, hvilket er noget hurtigere end jeg i sin tid løb mine 5 km på løbebåndet i motionscentret. Og tilsyneladende var Paul mere vant til den slags forhindringsløb, for af de syv deltagere i hans aldersgruppe var der kun én, som kunne løbe ruten hurtigere end ham, hvorved han gjorde sig fortjent til en plads som nr. to i konkurrencen. Hvilket i World Outgames-terminologien betød at han vandt sølv, en hæder der aldrig tidligere var overgået ham.