|
|
Bryderne tilbage på madrassen igen
|
Mandag, 09.09.13
|
For godt et halvt år siden blev brydning af den Internationale Olympiske Komité instillet til, ikke længere at være en olympisk disciplin, hvilket jeg også i februar omtalte her på min klumme. Men vi brydetilhængere havde dog stadig et halmstrå at holde fast i, for indstillingen i februar var trods alt kun foretaget af bestyrelsen for IOC, og den indstilling skulle bekræftes af IOC's generalforsamling for at være gyldig. Denne generalforsamling fandt så sted her i weekenden i Buenos Aires, og den generalforsamling blev et tydeligt eksempel på, at man ikke skal sælge skindet før bjørnen er skudt. For de to alternative sportsgrene, som var udset til at kunne have overtaget pladsen på det olympiske program viste sig, ikke at have en chance mod en hæderkronet sport som brydning. De to alternativer baseball/softball og squash drejer sig jo ret beset kun om at stå og tjatte til en bold, og sådanne sportsgrene har vi jo mere end nok af i det olympiske program i forvejen. Vi har jo i forvejen badminton og tennis i den olympiske familie, og det må så egentlig være nok! Og de to sportsgrene bliver jo alt rigeligt vist på diverse TV-kanaler herhjemme. Ligesom andet boldspil som fodbold og håndbold, og disse to er da vist i forvejen vel repræsenteret ved de Olympiske Lege! Det er dog meget begrænset, hvad jeg selv har set af brydning, og det er endnu mindre hvad jeg selv har udført. Det eneste brydning jeg har haft gang i var i 2011, hvor jeg to gange besøgte en fyr i Birmingham-området for at brydes med ham. Den første match over tre runder vandt han med 2-1, men den anden match endte uafgjort da vi aldrig fik kæmpet den tredie runde. Det er nu to år siden, men i næste uge skulle jeg gerne få en match igen, da jeg skal til Frankfurt for at besøge en bryder der. Men udfaldet af denne match er dog nok givet på forhånd, for efter mine problemer med blodproppen er det nok temmelig begrænset hvor meget jeg har at kæmpe imod med. Og min modstander er både højere og tungere end mig og arbejder som bagagehåndterer i Frankfurt Flughafen, så han er nok i god vane med at kaste rundt med tunge genstridige emner. Jeg ved så heller ikke rigtigt om jeg skal tage det som et godt eller skidt tegn at han har lovet mig en revanchematch såfremt han skulle vinde. Nærmest som om han på forhånd regner med at skulle vinde. Men det kan jo ikke blive andet end en god og sjov match, og jeg har jo aldrig haft noget imod at blive svedig når jeg bruger min krop!
|
|