Navigation:    
Start  >  Blog 
> 15. september 2013
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Folsom i Berlin Søndag, 15.09.13

Så lykkedes det mig endelig at komme til Berlin efter det planlagte besøg til CSD i juni måtte aflyses fordi jeg kort forinden blev indlagt på hospitalet, og det alternativ jeg havde haft i tankerne i juli-august blev heller ikke til noget fordi hospitalsopholdet tog længere tid end jeg havde regnet med. Men Andy fra Dresden havde så spurgt, om jeg så ikke kunne tage til Berlin til Folsom i september i stedet, og det ville jeg da gerne overveje. Og da jeg blev udskrevet forinden mens vi ventede på resultatet af en række blodprøver, således at lægerne kunne lave en diagnose tog det mig ikke lang tid at planlægge en tur til Tyskland, hvor jeg så kunne besøge en række af mine venner der. Først i rækken var selvfølgelig Heiko, da jeg skulle bo hos ham i de dage jeg var i Berlin, og jeg fløj så til Tegel fredag eftermiddag. Andy var afsted som medhjælper ved forberedelsen af Quälgeist's stand ved Folsom, så det blev en rigtig hyggelig stund sammen med Heiko, hvor vi i løbet af aftenen gik over på den italienske restaurant om hjørnet.
Lørdag var hvad jeg har planlagt skulle være Folsom-dagen, for det var den dag hvor der var stor gadefest i Fuggerstrasse. Jeg havde aldrig været til Folsom før, så jeg var lidt tvivlrådig over, hvad jeg egentlig kunne forvente i Berlin til Folsom. Men fandt efterhånden ud af, at det ikke bare var den endages officielle gadefest, for mange af barerne holdt deres egen fest i de nærliggende dage. Faktisk var der aktiviteter fra onsdag til mandag, så en anden gang bør jeg nok se Folsom i Berlin som en miniudgave af påskens aktiviteter. Lidt over middag tog Heiko mig derover, hvor Andy gjorde en god figur som gummihund på Quälgeist's stand. Men hans hundefetish har nu aldrig rigtigt sagt mig noget, specielt som tidligere postbud og senest som aktiv løber har jeg oplevet for mange uafrettede hunde, og mener derfor ligesom Garfield, at den bedste måde at optræne en hund på er ved hjælp af et sæt golfkøller! Og Quälgeist er jeg som sådan noget reserveret over for, da det er en klike, som det er noget svært at få adgang til. Jeg har måske været der tre gange, og hver gang følt mig tiltrukket af aktiviteterne der. Men da jeg ikke rigtigt kender nogen der vil jeg sikre mig, at jeg vil have den rette partner hvis jeg går der, således at jeg ikke ender som bytte for dominante S/M fetischister!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.