For cirka to måneder siden blev jeg udskrevet fra Rigshospitalet og fremadrettet henvist til egen læge. Men inden da havde sygeplejerskerne taget en række blodprøver, der skulle undersøges i mellemtiden. Og de var åbenbart blevet analyseret nu, for i går skulle jeg så tilbage til Rigshospitalet for at få resultaterne at vide. Jeg vidste ikke præcist hvad det var, de havde undersøgt mig for, men det skulle jeg hurtigt finde ud af, for de havde undersøgt mig for at finde ud af om der var nogle genetiske uregelmæssigheder, der kunne have været årsag til den blodprop jeg havde fået for snart længe siden. Men i lighed med de tidligere analyser viste disse seneste blodprøver, at der ikke var noget i vejen med min krop, det var 'bare' en blodprop, som man dog ikke kunne komme nærmere med årsagen til. Og når ikke man kunne finde årsagen til blodproppen, andet end at det 'bare' skyldtes forhøjet blodtryk måtte det være godt nok, at denne risiko medicinsk blev holdt nede. Jeg havde jo efterhånden mentalt indstillet mig på, at jeg skulle tage den medicin for resten af livet, og det var faktisk slet ikke så slemt som jeg havde forestillet mig. Men det var en kærkommen lejlighed til at gennemgå min medicinliste for at afklare et eventuelt manglende kendskab til formålet med den.
Den vigtigste medicin jeg får er nok Enacodan, som er en ACE-hæmmer, og den type medicin som Henning havde anbefalet mig forud for Gasherbrum-ekspeditionen, idet den satte blodtrykket ned uden at sløve mig, hvilket de to andre typer gjorde. Jeg fik den nu i 20mg-piller, hvilket samtidig var den højeste dosis man under normale forhold kunne give. Men selv denne høje dosis var ikke nok til at holde det langt nok nede, så derfor fik jeg også Metoprololsuccinat, som er en betablokker, og i modsætning til ACE-hæmmeren sløvede den mig så gevaldigt, at jeg havde haft problemer nok med den i Antwerpen, faktisk så meget, at jeg i Antwerpen var gået ned på halv dosis, selv om det i forvejen var en lille dosis på 25mg jeg var på. Jeg havde så snakket med min egen læge om, hvorvidt det var tilrådeligt, og han havde sagt, at hvis bare den halve dosis kunne holde mit blodtryk nede var det fint nok, at jeg fremadrettet kørte på halv dosis og nøjedes med en halv tablet. Den anden nødvendige medicin er Clopidogrel, som forebygger blodpropper, og det er jo en god back-up hvis jeg skulle få konsekvenser af for højt blodtryk. Simvastatin 20mg havde altid været en kilde til undren for mig, for dette middel modvirker forhøjet kolesterol, og jeg mente egentlig at mit kolesteroltal var godt nok, og jeg spiste sundt nok. Men lægen hev en rapport frem, der fortalte, at ved seneste undersøgelse havde jeg haft et tal på 3,8 og det var noget højere end det anbefalede max 2,5. Så det var vel godt nok. Den sidste tablet var bare Unikalk, kalktilskud, som jeg egentlig blot betragtede som placebo uden virkning, men så læste jeg i avisen for nylig at de fleste danskere ikke får nok D-vitamin og Fødevareministeriet overvejer at sætte den anbefalede værdi op fra 7,5 mikrogram om dagen til 10 mikrogram. Og når jeg gennem kalk-tilskuddet får 2x19 mikrogram skulle jeg jo nok mene at være dækket ind!