For ikke så længe siden havde jeg lumsket med overvejelser om at stoppe disse månedlige rapporter om, hvordan det har gået med mine fysiske aktiviteter udi sportens verden, og fokuseret på min løbetræning. Men siden juni, hvor min løbetræning blev bragt til et brat ophør fra den ene dag til den næste på grund af blodproppen, har det været et åbent spørgsmål, hvorvidt der overhovedet har været nogen grund til at videreføre disse rapporter, når jeg måned efter måned ikke har kunnet præstere så meget som en kilometer som månedens afviklede løbepensum. Men sidste måned lykkedes mig trods alt at komme ud og løbe i det rigtig små, og det er faktisk lykkedes mig at komme ud og løbe lidt mere her i oktober. Fire små hyggeture blev det til, så derfor kan jeg her i oktober notere mig at jeg har fået løbet 5 km. Men at løbe fem km på en hel måned siger jo ikke noget om, hvorvidt jeg også vil være i stand til at løbe en fuld marathon om ni måneder - eller bare en enkelt tur på ti km inden årets udgang. For ganske vist er min længste kontinuerlige tur fra september til oktober steget fra 80 meter til 540 meter, men det er vel egentlig mere viljestyrke end egentlig løbelyst, der har drevet mig. Og min løbestil er stadig lige så dårlig som den har været i de tidligere måneder, omend jeg tendenderer til at gå en smule mere afslappet efterhånden. Jeg skal dog ikke være for afslappet, for så bliver der straks kvitteret fra højre dropfod! Men når nu snakken er på dropfoden bemærkede jeg i sidste uge, at det måske ikke er en decideret dropfod, der er skylden, men måske snarere en væskeophobning i benene. For i den seneste tid har mine ben være svulmet op så der har formet sig en tydelig fordybning ved strømpekanterne, og nogle gange føles det som, at jeg bevæger mig rundt med vandfyldte gummistøvler! Måske også det skyldes den medicin jeg får, og som sædvanlig kommer den beta-blokker, som i forvejen nok er årsag til min træthed, under beskydning. Måske, måske ikke. For ganske vist er væskeophobning også nævnt under bivirkningerne ved metoprololsuccinat, men disse bivirkninger er dog ikke almindelige. Så hvis det er den, der er årsagen, finder jeg nok først ud af det den dag jeg stopper med dette medikament. Derimod skulle det være en almindelig bivirkning ved den anden blodtrykshæmmer, enacodanen, som jeg ellers har det ganske godt med. Men der er tilsyneladende intet der er så godt, at det ikke er galt for noget!