|
|
Jamen, jeg er jo ikke gravid!
|
Fredag, 01.11.13
|
Dagpengeområdet har tilsyneladende ofte været et område, hvor skiftende regeringer, takket være beskæringer, har hentet indtægter, der kan finansiere forskellige andre udgifter, der passer bedre i den siddende regerings kram. Således diskuterede man for ti år siden indførelsen af karensperioden for ledige, hvorved man ikke længere kunne få dagpenge for de første dage af sin arbejdsløshedsperiode. Således skrev jeg i mon weblog her for ti år siden:
"Mest undren vækker det dog, at størsteparten af besparelsen hives hjem ved at indføre en karensperiode for dem der har en månedlig indkomst over 27.700 kr. ud fra den betragtning, at hvis man tjener så mange penge har man også råd til at betale de første ledighedsdage eller -uger selv."
Dengang var det selvfølgelig den daværende VK-regering, med støtte fra Dansk Folkeparti, som gennemførte denne beskæring, og det var også selvsamme regering, der i sit sidste år ved magten halverede dagpengeperioden og gennemtrumfede, at man nu skulle arbejde dobbelt så længe for at genoptjene dagpengeretten, med det resultat, at antallet af personer på kontanthjælp i dag er kraftigt stigende, og derved er en større belastning for samfundet i stedet for at man selv betaler sin forsikringsdækning gennem arbejdsløshedskassen.
Selv blev jeg også ramt heraf i juni, og skulle derfor også ansøge om kontanthjælp, da jeg på grund af mit hospitalsophold naturligvis ikke kunne påtage mig et arbejde. Men i dag skulle ansøgningen sendes som et skema på internettet. Og jeg har jo normalt ikke noget imod at sende informationer via nettet, da det jo gør, at informationer er tilgængelige og kan sendes ind døgnet rundt. Men det kræver så også, at informationerne bliver behandlet lødigt og at man får et seriøst svar. Jeg fik så det svar tilbage, at jeg skulle sende en række dokumenter ind, som jeg naturligvis ikke havde kunne sende ind via webformularen, og to af disse mente jeg ikke at jeg kunne indsende. Det ene var et dokument fra min bank om hvor meget de ville kunne låne mig hvis jeg satte min lejlighed til salg. Men jeg ønskede naturligvis ikke at sælge min lejlighed, da jeg slet ikke ville have råd til en lejebolig. Og det andet dokument var en kopi af min vandrejournal! Og jeg er ikke engang gravid eller har mulighed for at blive det!
Dagblog 12. november 2003: Et opgør med solidariteten
|
|