Så er det tid for det sædvanlige fireårlige kommunalvalg og amtsrodsvalg, sorry: regionsvalg. Jeg har stadig ikke rigtig gennemskuet konsekvenserne af at landets amtsråd er blevet nedlagt og erstattet af regioner, ligesom jeg heller ikke har vænnet mig til, at vi nu også her i København skal have to stemmesedler og ikke bare den ene. For København var jo i gamle dage en amtskommune, så borgerrepræsentationen her i København styrede både de kommunale og de amtslige opgaver. Men nu har vi jo Region Sjælland til at tage sig af amternes overordnede opgaver, så derfor de to stemmesedler.
Men hvem skulle man så stemme på? Jeg plejer ellers at være rimelig godt informeret om politiske sager, og til Folketinget har jeg som regel en rimelig fast holdning til, hvem som jeg vil sætte mit kryds ved. Men lokalpolitik har jeg som regel ikke nogen specifik holdning til, ikke fordi kommunalpolitik ikke interesserer mig, men det jeg hører om diverse kommunale politikere har som regel været negativt, og derfor bestyrket mig i min opfattelse om, at ham/hende ønskede jeg ikke at stemme på. Og når jeg hører positivt nyt om kommunalpolitikere, som jeg godt kunne blive inspireret til at stemme på, har de som regel ikke stillet op i min valgkreds. Egentlig burde der være en hjemmeside, hvor man på forhånd kunne få en liste over hvem, der stiller op ved diverse valg, og måske med et link videre til den pågældende kandidats partiprogram. Som regel stemmer jeg blot på et parti, da jeg sjældent ved, hvad den pågældende politiker ønsker at arbejde for, så ved at stemme på et parti går stemmen jo blot til et parti, som jeg i det store og hele kan sympatisere med. Hvilket for mig er det mindst ringe valg. Omend jeg synes det er lidt trist, for ved at afgive en personlig stemme har man jo mulighed for at dreje partiets indstilling i den retning, man ønsker gennemført, og det synes jeg er en styrke ved den måde valgprocessen finder sted her i Danmark. Men denne proces saboteres jo lidt ved de mange valgplakater, der har været oppe i de seneste uger, da de jo sjældent viser andet end et partinavn, -bogstav og et billede af koryfæet. Hvilket for mig blot giver det indtryk af, at det er lige meget hvem man stemmer på, hvis blot man stemmer på Partiet.
Men i forrige uge så jeg i avisen en artikel om en fyr ved navn Jesper Tidemann, som i 1993 havde stillet op for sin egen liste Tidemannlisten, og demonstrerede sin ublufærdighed ved på sin valgplakat blot at være iført et par støvler mens hans ædlere dele var dækket at et banner med et kryds ved hans navn. Dengang blev hverken han eller partilisten valgt ind, men ved valget i år forsøger han igen, og hans valgplakat er præcis den samme som dengang i for tyve år siden, blot i en opdateret version. Måske man skulle give ham en chance denne gang, selv om han nu stiller op for et parti, jeg ikke tidligere har stemt på.