Det havde været frostvejr i weekenden, og det havde også givet noget sne fra sig, så gaderne og især fortovene var temmelig isede, for folk gider jo ikke vintersikre deres fortov, som de jo ellers er forpligtede til ifølge lovgivningen. Men efter gårsdagens tøvejr skulle det været trygt nok at færdes udendørs igen, og jeg havde da overvejet, om måske jeg skulle tage ud og løbe en tur. Men den idé lagde jeg på hylden igen, for efter et par dage med frostvejr plejer det altid at være temmelig mudret, hvilket nok ville gøre det for ustabilt at løbe i skoven. Men en tur i skoven ville jo være fin, så jeg tænkte på, om ikke jeg i stedet skulle tage ud og gå en tur i Geelskov og se hvordan det så ud på den anden side af Kongevejen, hvor jeg jo ikke havde været siden maj. Så jeg tog S-toget til Holte og vandrede ud ad den sædvanlige sti, hvor jeg havde løbet flere gange i nyere tid. Og som ventet var stien op over Geels Bakke ganske mudret, og jeg måtte kante mig forbi de værste mudderhuller, så det var meget godt, jeg ikke havde planlagt at skulle løbe her. På den anden side af Kongevejen blev forholdene en smule bedre, så her havde jeg nok med en smule forsigtighed kunnet løbe. Jeg havde jo tidligere løbet kortere ture i Geelskov, men løbeturene var først blevet længere da jeg var var begyndt at løbe i Dyrehaven i stedet. Hvilket jo var fint nok, men Geelskov havde altid været mit favoritområde. Og nu jeg var her kunne det være interessant at se hvordan forholdene så ud længere østpå, hvor man for tre år siden havde fældet en del af skoven og blot ladet træerne ligge hulter til bulter. Og her var der nu endelig ryddet op, og hovedstien ned gennem området var nu pænt passabel, omend der stadig lå et enkelt træ på tværs. Men det var nok faldet ved stormen for nylig. Men ellers var det fint område, og den sti kunne jeg godt forestille mig at skulle løbe i nærmere fremtid, omend stien langs skrænten til Stendalen stadig var temmelig impassabel sine steder. Det fældede område til venstre var nu ved at gro til igen, og med den åbne gamle skov på min højre side var det i det tågede vejr en god oplevelse at vandre her. Nedturen ad Birkedalsvej til Stendalen for enden gik fint, og jeg havde ellers følt det lettere problematisk at gå ned ad bakke, men i dag gik det fint, og det var faktisk en god oplevelse at kunne gå i skoven uden de større problemer. Jeg krydsede Skodsborgvej og fortsatte østpå gennem Ravnholm, dog ad den høje sti, så jeg ikke behøvede kæmpe mig ned gennem hulvejen til Mølleåen, men alligevel kunne få turen gennem forsøgsmarkerne ved Egekrogen. Og da der her kom en løber imod mig kunne jeg ikke lade være med at tænke på: Bare det havde været mig! Men jeg nåede frem til Sandbjergstien, og i mørkningen forlod jeg her Ravnholm og søgte op til Nærum station, hvorfra jeg kunne tage Nærumgrisen til Jægersborg og uventet hurtigt være hjemme igen. Faktisk blev turen derved kun 6,5 km lang, men det var nu alligevel en fin vandretur.

Ad Milepælsvej på vej mod Stendalen