Jeg ved ikke rigtigt om det er dovenskab fra min side eller den langvarige konsekvens af, at netradio i dag er så let tilgængelig. Men i de senere år har jeg bemærket, at mit forbrug af musik fra de hjemlige spilledåser i form af grammofon eller cd-spiller har faldet i væsentlig grad, for det er bare så let at lade netradioen køre i dagtimerne uden at skulle tænke på at skifte plade. Og radioen har fra gammel tid været en af mine primære inspirationskilder til den nye musik, omend dette ikke længere er tilfældet, for alt den nye musik kan som regel ikke inspirere mig, da alle numrene lyder ens. Og derfor er det godt, at jeg stadig har et godt udbud af musik i privaten, for ind imellem er netradioen for kedelig med dens navlebeskuende studieværter og evindelige quiz'er. Og så giver min gamle pladespiller en meget bedre rumlig lyd end den, som computeren kan frembringe.
Men her og nu vil jeg frembringe hovedtrækkene fra min oversigt over de plader, som jeg spillede mest i 2013, og selv om mit forbrug ikke er hvad det var i gamle dage, er der trods alt stadig et minimum af 30 plader, som blev spillet mest forrige år. Men det er de kortvarige inspirationer, som har givet anledning til denne Top 30, for det er faktisk kun 8 af de 30 fra forrige års liste, som vi genfinder på dette års liste. Og fire af disse er faktisk alle med Muse, hvis album Black Holes and Revelation igen i år indtager førstepladsen. Men det er jo også et rigtig godt album med mange gode numre. Og meget i tråd med min forkærlighed for gamle LP-plader er der faktisk fem LP'er, som i år er kommet med på Top 30, den højest placerede Tom Waits' Nighthawks at the Diner på en 5.plads, godt nok genindspillet på CD, men det er faktisk meget godt gået, at en 38 år gammel plade stadig kan gøre sig her i 2013. Og så højt på listen tror jeg aldrig nogen LP har været før! Det eneste album, der har en placering højere end Tom Waits, bortset fra Muse's tre plader, er O-Zone's one-hit-wonder Disco-Zone, som jeg trods anmeldernes nedrakning af albummet finder har flere kvaliteter end bare det kendte nummer Dragostea Din Tei. Ud over de otte gengangere fra forrige år er der også 12 albums, som tidligere har været på listen, og som nu er kommet ind igen, hvilket jeg må tage som udtryk for, at de gamle evergreens stadig hænger ved. Den eneste plade, der er helt ny i 2013 er Fish-albummet A Feast of Consequences, som kommer ind på en 8.plads. Derimod er der gamle klassikere som Manau's Panique Celtique, Orb's Cydonia, Fatal Bazooka's T'As Vu og Faithless' Insomnia, som der ikke er blevet plads til i 2013, der er tilmed ingen af de fire skiver, som er blevet afspillet blot en eneste gang i 2013. Men det skal nok sammenholdes med, at mit forbrug af egne plader er blevet reduceret til en femtedel i de tretten år jeg har lavet denne liste!
Musik Top 30, 2013