Jeg har tidligere skrevet om hvorledes en bestemt bank herhjemme forsøger at tiltvinge sig rettigheden til min andelslejlighed, på baggrund af en lovændring, der først fandt sted adskillige år senere. Men det er åbenbart grund nok for banken til at kunne anvende denne lov med tilbagevirkende kraft på en gældssag, der blev indgået adskillige år tidligere. Og det på baggrund af et dokument jeg aldrig har hverken accepteret endsige underskrevet, idet grundlaget for dette er yderst tvivlsomt. Men i lyset af en artikel i Politiken den 5. marts i forbindelse med optagelse af lån til bolig dikterer Finanstilsynets regler hvilke krav banker og realkreditinstitutter skal stille ved optagelse af lån til bolig. For eksempel et rådighedsbeløb på 13.000 kroner om måneden. Og selv om dette i den givne situation ikke kan bruges her, hvor det drejer sig om et andet gældsforhold, så er det jo interessant at se, at de overførselsindtægter, der ydes fra stat og kommuner ikke står i forhold til det rådighedsbeløb, som Finanstilsynet dikterer er nødvendigt for at optage et kreditforeningslån. Men nu har det jo aldrig været hensigten, at man skulle kunne finansiere køb af fast ejendom med sin kontanthjælp. Men måske Finanstilsynet henstillinger alligevel kan bruges til noget for os mindrebemidlede. For MetroExpress af i fredags skriver, at Finanstilsynet på deres hjemmeside skriver sort på hvidt, at banker 'som overvejende regel' ikke må inddrive gæld fra kunder, der kun modtager sociale ydelser. Omend det ikke er noget, der optager Finanstilsynet synderligt, skriver avisen da tilsynet bliver spugt ind til problematikken. Og det er nok heller ikke noget, som hverken Unibank eller Nordea kerer sig om, da jeg jo ikke er kunde i den bank.