Vi kom heldigvis over vinteren uden yderligere snefald og andre ubehageligheder, og til sidst måtte jeg konstatere, at det nok var dén vinter. Til gengæld blev marts overraskende tør, så det burde give rigtig gode muligheder for at få gang i løberiet igen. Men desværre blev det ikke til så meget som man kunne have håbet på. Fysioterapeuten havde trods alt rådet mig til, kun at løbe så længe jeg kunne holde styr på benet, og det lød egentlig også fornuftigt nok. Og så sendte han mig tilbage til lægen så jeg kunne få en henvisning til en ortopæd. Og den henvisning fik jeg godt nok, men når telefonen endelig blev besvaret hos ham var det bare af en fax-maskine. Så jeg venter stadig. Men ud over de mange træningsdage i motionscentret kom jeg da i det mindste ud på to gode løbeture, hvor jeg havde en skønsom blanding af løb og gang, og i begge tilfælde kunne jeg dog klare godt og vel to km inden højre fod begyndte at hænge og jeg måtte ned og gå. Men ganske som fys'en havde ment, så var jeg snart klar til at løbe igen, og det stort set uden slæbende fod. Så det blev måske kun en halv km i gangtempo eller en gang speedwalking inden jeg kunne begynde at løbe igen. Og overraskende nok var den samlede tid for de henved fem km jeg totalt set løb ikke nævneværdigt langsommere selv om jeg havde gået på en del af strækningen. Og det kunne jo kun tolkes på én måde, nemlig at jeg så havde løbet i lidt højere tempo end jeg havde gjort tidligere. Så alt i alt, løb såvel som de korte afsnit med gang, havde ialt givet mig 11 km i marts måned. Men man kan jo vedligeholde formen på mange måder, for her i marts tog jeg en weekend til Newcastle for at brydes med to fyre i Darlington, og det var faktisk en positiv oplevelse. For selv om det ganske vist ikke kaster en eneste meter af sig eller er noget jeg kan føre ind i min løbekalender på samme måde som mine ture i motionscentret, så er det sikkert og vist, at jeg kaster en mængde sved fra kroppen, så noget form for fysisk træning må det da siges at kunne betegnes som!