Jeg havde aldrig været i Las Vegas før, og jeg havde knap nok været i Nevada overhovedet før. Godt nok havde jeg besøgt Californien ved flere lejligheder gennem de seneste år, og det var også ved en af disse lejligheder, at jeg havde besøgt Nevada for første gang, nemlig da jeg sammen med Erik var på vej tilbage mod San Francisco efter at havde måttet give op på Mount Whitney fordi der stadig var for meget sne på bjerget til bare at kunne vandre op på toppen. Og på vejen tilbage syd om Sierra Nevada kørte vi så tæt på grænsen til Nevada, så naturligvis tænkte vi 'hvorfor ikke?' Og lige på den anden side af grænsen lå en udtørret sø, og vi kørte i en god firehjulstrækker, som med Eriks ord trængte til at komme ud og køre i noget snaaavvs! Men det brugte vi kun nogle få timer på, og denne gang er jeg taget til Nevada for noget længere tid, faktisk en halv snes dage, for at være mere præcis. Denne gang var målet for denne tur til USA et besøg i Las Vegas, hvor der stod to punkter på agendaen. Dels blev der her i den første weekend afholdt Smokeout, som egentlig var et sammenrend for fyre til piber og cigarer, men jeg havde fundet ud af, at rygning ikke var påtvunget, og at man som ikke-ryger sagtens kunne deltage i de fleste af arrangementerne alligevel, og ved at deltage i denne Smokeout kunne jeg måske opleve noget af det, jeg havde misset da jeg for nogle år siden var i Dallas til TBRU. Plus at jeg måske ville kunne få et førstehåndsindtryk af den sociale del af det, der vil finde sted når jeg om et halvt års tid forhåbentlig kan tage til Delta.
Der er selvfølgelig ikke direkte fly fra København til Las Vegas, så jeg fandt i stedet en brugbar connection med British Airways via Heathrow og JFK. Og umiddelbart var det kortere at flyve via Heathrow end via Frankfurt, men turen over JFK tog nu alligevel længere tid end jeg havde regnet med. For det var et stort fly, der var booket til noget nær sidste plads, og med mit langsomme gangtempo endte jeg med at være en af de sidste, der forlod flyet. Så der var lang kø i den lange gang for bare et nå frem til Immigration. Men besværet i JFK var ikke overstået dermed, for da jeg havde regnet med, at jeg efter Customs bare kunne aflevere bagagen igen så den kunne blive sendt videre mod Las Vegas tog jeg grumme fejl. For jeg skulle nu helt ud af terminalen og køre med lufthavnstoget til en anden terminal, hvor jeg endelig kunne checke min rygsæk ind til tredie og sidste etape. Jeg havde så ventet tre timer i Heathrow for at komme videre mod New York, og her fik jeg så også yderligere tre timer inden det gik videre mod Las Vegas.
Det var så en okay flyvetur til Las Vegas, omend den var noget længere end de to timer jeg havde regnet med. For Las Vegas ligger i Pacific Time Zone, så da jeg endelig fik styr på klokken i Las Vegas havde flyveturen faktisk taget seks timer. Og det er stadig en indenrigsflyvning - jo, USA er et stort land! Og det var lufthavnen i Las Vegas også, og måske gav den mig et førstehåndsindtryk af hvad der ventede mig i Las Vegas. For ude i terminalen blev jeg mødt af rækker af spilleautomater, så man kunne næppe undgå at blive fristet til at bruge sine sidste penge - eller første! Bagageudleveringen lå i den modsatte ende af terminalen, men der var ingen steder her, der angav, at der skulle være landet et fly fra JFK. Men en fyr, som lod til at have forstand på de dele fortalte, at jeg skulle forlade Terminal 3, som jeg var i, og tage en lufthavnsbus til Terminal 1, som var den, som American Airlines benyttede. Men heller ikke her kunne jeg finde min rygsæk, så jeg spurgte nærmere i informationen, og hun kunne fortælle mig, at American Airlines brugte bagagebånd i den modsatte ende af denne terminal. Trave, trave, trave, men der var heller ikke nogle af disse bagagebånd som gav bid. Men i det mindste fandt jeg her den første oversigt over, hvilke bagagebånd, som blev benyttet til hvilke fly, og her fik jeg endelig at vide hvilket bånd jeg skulle gå til. Og dog, for her stod en bunke turister og ventede på bagage fra et fly, der netop skulle være ankommet fra Kina. Men måske mit fly ville komme ind bagefter? For på tavlen stod der ikke noget om, at der tidligere skulle være landet et fly fra JFK. Måske det bare havde taget sin tid at fragte bagagen over fra Terminal 3, så jeg satte mig ned for at vente på bagagen fra JFK. Men jeg kom ikke til at vente længe, for kort efter fik jeg øje pa Eric, som jeg skulle møde her. Og han kunne fortælle mig, at bagagen fra mit fly faktisk allerede var ankommet, og han havde set min rygsæk, som han tilsyneladende kunne genkende fra dengang vi var i Hamburg sammen. Og da ingen tilsyneladende kom for at hente rygsækken var den blevet taget af båndet og stillet til side. Faktisk havde jeg brugt næsten fem kvarter på at trave lufthavnens terminaler igennem, inklusive tog- og bustransport. Men nu havde jeg fundet min rygsæk og jeg havde fundet Eric, så nu kunne vi tage videre. Eric mente det ville være passende at vi gik ud for at få en bid mad, og efter at han havde samlet et kammerat op undervejs kørte han os til en restaurant, der hed Black Bear. Men her var køkkenet ved at lukke, så vi fortsatte til Blueberry Hill, som nærmest var en 24/7 diner, men med ganske udmærket mad. Omend min appetit var noget begrænset efter at have været vågen nu i snart 34 timer!