Eric og jeg boede dog ikke på Alexis Park Resort, men på Hyatt Place, som var Erics foretrukne hotel her i Las Vegas. Han var fast gæst på kædens hoteller fra tidligere forretningsrejser til Las Vegas, og derfor var vi også blevet opgraderet så vi havde en mindre suite til rådighed. Men vi boede her kun i den weekend hvor Smokeout varede, for i den følgende uge var han her i forretningsmæssigt øjemed. Eric havde fået nyt arbejde som databasespecialist i Austin, Texas, og havde derfor måttet flytte fra Tampa i Florida. Og det var i den anledning han skulle til konference her i Las Vegas, inviteret af Oracle Users Group. Og når man er til en flerdages konference bliver der som regel stillet et hotelværelse til rådighed, hvilket jeg selv kendte fra de gange jeg havde været til konference i UIAA regi. Men her var logiet på at af de absolutte luksushoteller i Las Vegas, nemlig The Venetian. Hvilket ikke siger så lidt, når man taler om Las Vegas! Jeg fandt aldrig ud af hvor stort hotellet var, for der var tilsyneladende fire etager i bunden, hvorover der var tre etageniveauer med værelser. Eric og jeg boede på 24. etage, hvilket var det mellemste lag, som gik op til 27. etage, så mon ikke hotellet som sådan havde godt 40 etager? Som alle hoteller i Las Vegas af en vis status havde også The Venetian sit eget casino, der var så stort at man let kunne fare vild. Masser af guld, glimmer og glitter, og selv om der var flere hundrede mennesker i casinoet kunne man altid finde en ledig spillemaskine eller et ledigt spillebord. Og der var aktiviteter døgnet rundt, for i det tilknyttede shoppingcenter var der flere af restauranterne der havde døgnåbent. Jeg tog som oftest morgenmaden på Grand Lux Café, og her var der forskellige afsnit på menukortet alt efter hvad tid på døgnet det var. Casinoet lå i stueetagen, og i etagerne ovenover var der butikker, restauranter og mødelokaler. Venetian var bygget sammen med søsterhotellet Palazzo, som naturligvis også havde sit eget casino, og tredie sal var klassisk venetiansk stil med kanal, gondoler, piazza og hele molesjavsen. Og det hvælvede loft var dekoreret med lette sommeragtige skyet. Belysningen blev i et vist omfang reguleret op og ned som illusion af døgnets ændring i lyset og at man var rigtigt udendørs, omend det naturligvis aldrig regnede! På fjerde sal lå to store udendørs pools, som jeg benyttede mig af et par gange. For heller ikke udendørs regnede det i den tid jeg var i Las Vegas, så jeg benyttede mig af lejligheden til at få lidt farve på kroppen. Og ovre på Palazzo havde de et motionscenter, som sagde spar to til de fleste andre hotel-fitnessrum, da der var maskiner nok til at være et helt professionelt sted. Og alt det kunne bruges kvit og frit af hotellets gæster. Jeg måtte sige at det var rigtig rart at blive kræset for og feteret på denne måde, og det var næsten synd at Eric knap havde mulighed for at udnytte hotellets muligheder når han var til konferencen. Men da han jo ikke kunne bruge suiten mens han var til konferencen var det fedt at han havde tænkt på at hive mig over Atlanten så jeg kunne nyde en uge i luksus!

The Venetian, Las Vegas.