Det lykkedes mig således at komme til Berlin, hvor jeg traditionen tro skulle tilbringe påsken hos Heiko, hvilket jo altid plejer at være en god oplevelse. Men i forhold til mine tidligere besøg var der dog denne gang enkelte ændringer. For mine venner Erik og Jim fra henholdsvis Prag og Wien regnede denne gang ikke med at komme til Berlin, omend Erik i sidste øjeblik havde ombestemt sig og kom alligevel. Og de plejer jo at have en vis indflydelse på hvilke aktiviteter jeg deltager i i løbet af påskeugen. Men denne gang så det ud til at skulle være lidt anderledes. Som tidligere omtalt var jeg jo for en god måned siden blevet registreret i MeetFighters, og allerede inden jeg havde fået skrevet min profil færdig var jeg blevet udfordret af en anden fyr som gerne ville brydes med mig. Denne fyr boede i Berlin, og det kunne være en glimrende anledning til at prøve, om dette netværk bestod af seriøse folk. Men det var måske ikke tilfældet for denne fyrs vedkommende, for kontakten døde ud næsten lige så hurtigt som den blev oprettet. Men der er jo også andre brydere i Berlin, og få dage efter fik jeg endnu en udfordring fra en anden bryder i Berlin. Og fyren her var åbenbart mere vedholdende, for snakken kørte nærmest dagligt derudaf, selv om den blev delvist afbrudt da jeg var i Las Vegas. Og tilbage igen var både han og jeg klar til at skulle mødes til en gang hyggebrydning i hans lejlighed i Hellersdorf. Fyren her var den første jeg havde mødt fra MeetFighters, og da jeg jo ikke er vant til at bryde var det lidt af en oplevelse, ikke bare fordi fyren i lighed med mange andre fyre på MeetFighters var mere til erotisk brydning. Så når jeg fik overtaget kunne jeg aldrig vide om det bare var fordi han bare ville have lidt god og svedig kropskontakt med en anden fyr, eller om jeg vitterligt var så god som han sagde. Og sidstnævnte kunne jeg godt have lidt svært ved at tro på. Men det var hyggeligt at brydes med denne fyr, og med lidt held kunne jeg godt finde på at brydes med ham en anden gang. Men han var faktisk ikke den eneste jeg skulle brydes med, for der var også en anden fyr som gerne ville brydes med mig. Han boede godt nok i Schweiz og mente egentlig at jeg boede for langt væk fra ham, men da han også besøgte Berlin på det tidspunkt hvor jeg gjorde det kunne vi lige så godt benytte os af lejligheden, så i dag tog jeg til Hackescher Höfe, hvor jeg kunne møde min næste modstander til en kop kaffe. Han var dog helt anderledes at brydes med, for jeg var henved tyve kilo tungere end ham, og han var morderlig nervøs over muligheden for at jeg kunne komme til at ligge ovenpå ham og derved få overtaget. Selv om han ikke behøvede at være så bange, for at jeg kunne udnytte lejligheden til at få overtaget. Og da det aldrig lykkedes mig at komme ovenpå måtte jeg vel betragtes som taber af denne runde.

Sammen med min schweiziske bryder på hotellet i Berlin.