Efter de to seancer jeg havde udi brydningens ædle kunst havde jeg påskesøndag egentlig mulighed for at tage til det sædvanlige gummiparty på lab.oratory. Men Heiko var denne gang blevet mere interesseret i at lege med mig, og da han tilbød at jeg kunne få en tur i min nye neopren sleepsack så jeg ingen grund til at tage til det party i Berghain når jeg kunne få god og tryg service af Heiko her på matriklen. Men jeg skulle jo også gerne have nogle udendørs aktiviteter når jeg var hernede, således at det ikke bare blev indendørs aktiviteter, og da jeg havde genoptaget min tidligere tilstræben om at lave en vandretur af kortere eller længere art mindst en gang om måneden kunne jeg jo passende gøre det hernede, så det ikke altid var de samme skove jeg gik en tur i. Jeg kunne jo godt huske, at jeg tilbage i 2009, det første år jeg havde tilbragt påsken i Berlin, havde lavet en god vandretur i Grunewald, og den havde givet mig en del gode oplevelser. Det havde dengang været en noget længere tur end jeg havde regnet med, godt 10 km, og det kunne da være interessant at teste om jeg var fit nok til at lave en lignende tur i dag. Dengang i 2009 havde jeg boet på hotel nær Wittenbergplatz og havde derfor bare kunnet gå til Bahnhof Zoo og tage S-toget derfra, men nu hvor jeg boede hos Heiko skulle jeg lige med bussen først. I sin tid havde jeg vandret over Teufelsberg til floden Havel, hvor jeg havde taget frokost inden jeg vendte tilbage til Grunewald ad en anden vej, og jeg forestillede mig at jeg denne gang ville gå en lignende tur. Jeg havde dog ikke noget kort, så jeg måtte se hvorvidt jeg kunne finde vej. Fremme i Grunewald gik jeg derfor vestpå, hvor jeg på den anden side af Teufelsberg skulle støde på Havel, men jeg så ikke noget til Teufelsberg, omend det trods alt lykkedes mig at finde vej til Havel, som jo var et skudsikkert opfang. Jeg kom heller ikke forbi det sted, hvor jeg i sin tid taget en let frokost ned til floden. Jeg havde ellers regnet med at det havde fundet sted ved Schildhorn, men der var ingen servering der, så frokosten måtte jeg tænke mig til. Jeg fortsatte ned langs Havel, omend promenaden der var delvist afspærret på grund af byggeri af noget, der lignede en kloakledning, og en halv time senere mente jeg at det var på tide at søge tilbage mod Grunewald station. Jeg fulgte ellers et skilt, der viste vejen, men et sted måtte jeg have gået fejl, for jeg kom ikke ud til Grunewald men til Hüttenweg et par km længere mod syd. Men herfra var der en god asfalteret rute langs motorvejen frem til Grunewald, og jeg tænkte på, at hvis jeg havde været bedre til bens skulle jeg måske have løbet en tur her i stedet.
Ifølge de skilte jeg passerede undervejs var der 1 km fra Grunewald til første skilt og herfra 3,5 km til Schildhorn. Herfra videre 1,8 km langs Havel, og herfra 4,5 km tilbage til Grunewald. Så denne vandretur gav mig ialt en vandring på 10,8 km, hvilket var det længste jeg havde gået i et år!

På vej gennem Grunewald.