Første dag i en ny måned, og sædvanen tro plejer jeg her at tage fat i et emne, som jeg har behandlet i en af mine blogs fra samme måned ti år tilbage. Men juni 2004 bød faktisk kun på syv indlæg, idet jeg dengang tilbragte en del af måneden i Isfahan og andre interessante steder i Iran. Og hvad kunne så egentlig være mere spændende end at rette blikket mod en af de blogs jeg skrev om og under mit omhold i Iran? Det første indlæg jeg havde efter min hjemkomst var en noget usædvanlig anmeldelse af nogle af de mange vandpibecaféer, der findes i Isfahan. I dette tilfælde havde jeg udvalgt og rangordnet fem forskellige vandpibecaféer og udnævnt caféen ved Ferdosi Bridge til den mest anbefalelsesværdige. Men et andet emne jeg tog fat i for ti år siden var den generelle opfattelse af militæruniformer i Iran. Man skulle jo egentlig regne med, at militæruniformer ikke var synderligt velsete i Iran, men i 2004 var dette bestemt ikke tilfældet, tværtimod var det snarere højeste mode! Som jeg skrev her i min weblog for ti år siden: "Med USAs militære aktiviteter i Irak in mente var det derfor bevidst at jeg ikke tog mine nyanskaffede Desert Camo bukser med til Iran, selv om det ellers ville være den rette beklædning i disse varme og ørkenagtige egne. Alligevel kom det temmelig meget bag på mig at se, at camo-uniformer af forskellig art var blevet højeste mode i bybilledet, og at der tilsyneladende ikke var nogen der løftede et øje over at en stor del af uniformerne var med amerikansk sløring."
Siden er der gået ti år, og disse to par camouflagebukser er stadig mine mest anvendte, når ikke jeg går i tights, hvilket jeg jo ellers normalt gør. Specielt mine Desert Camo bukser bruger jeg ofte i disse tilfælde på grund af de rummelige lommer. Og selvfølgelig er lommerne på disse bukser mere rummelige, da disse bukser jo er ægte militærbukser, hvorimod de grå bukser, som jeg købte i Iran, jo er mere modeprægede. Specielt under mere 'rå' forhold er de gode, selv om de ikke virker specielt solidt byggede, men alligevel har de nu alligevel holdt i ti år. Men måske det skyldes at jeg går så meget mere i tights? Og måske jeg på et tidspunkt burde besøge Iran igen, da det snart er længe siden!

Mine Desert Camo bukser i brug på en café i Iran i 2008.