Når Andy og jeg ikke vi var i byen eller havde en munter tid sammen i sengen kunne vi slappe af foran fjernsynet. Hvilket især i mit tilfælde tiltrækker blikket, da jeg jo ikke har fjernsyn derhjemme, og det derfor er implicit, at hvis fjernsynet er tændt må det være fordi der er noget vigtigt at se. Og det var ikke nødvendigvis altid tilfældet. Standardprogrammet her nede i Dresden var RTL, som normalt bare kørte som lydtapet når vi var hjemme. Og jeg skal jo ikke kunne udtale mig om, hvorvidt RTLs standardkanal er at sammenligne med Danmarks Radio derhjemme, men jeg kunne godt forestille mig det. For på samme måde derhjemme er der der også folk, som bare lader fjernsynet køre uden bare at stille spørgsmål om, hvad det rent faktisk er de ser, således at jeg antager, at det bare er den kanal der kører, fordi det må formodes at være det mindst ringe kanal. For sådan var det tilsyneladende her. Omend jeg efter et par dage måtte antage, at kvinderne i diverse TV-serier tilsyneladende blev valgt efter hvor høj en larm de kan lave i diverse TV-serier. For ligesom i visse programmer derhjemme, dog vist nok ikke Danmarks Radio, men mere disse populære reklamefinansierede kanaler. Her på RTL var det åbenbart af højeste vigtighed at kvinderne ikke lige kunne forstå hvad der gik for sig i deres forskellige forhold, og problemet utvivlsomt kun kunne løses ved et højtlydende skænderi. Og det stort set uden hensyn til hvilket problem der var på skærmen lige i øjeblikket. For når jeg ikke lige kunne forstå sammenhængen i serien, eller hvad der gik for sig, var det som regel fordi programmet var slut og vi var gået videre til et andet program, skiftet i programmet var behændigt skjult i en reklameblok. Det var nu andre personer der var på skærmen, men skænderierne lød stort set som de foregående. Men jeg ved trods alt, at der er andre kanaler, der sætter kvalitetsbarren højere. BBC for eksempel. Men en anden interessant kanal var MDR, som mest lod til at beskæftige sig med klip og fortællinger om 'gamle dage' i DDR. Jeg ved ikke, om der er noget bestemt behov blandt Ossies for at se sådanne nostalgiske filmklip, men for mig, der jo aldrig har oplevet tiden i DDR, men kun fået den fortalt fra anden side var det såmænd ganske interessant. Dagens udsendelse var om giftermål i DDR, og det var interessant at se, hvordan ægtepar blev hædret efter vielsen og fik givet bryllupsgaver fra styret, blandt andet i form af en lejlighed i et af de nye boligbyggerier. På sæt og vis var det meget rart at se, at beboerne dengang og der var tilfredse med de simple nødvendigheder, uden at gå i det overgearede materialistiske overflødighedshorn, som det alt for ofte ses nu om stunder.