For tiden har der været en del diskussion om Bornholms borgmesters indsats for at redde arbejdspladser på klippeøen. For en af Bornholms største arbejdspladser, nemlig svineslagteriet Danish Crown, truede med at rykke hele slagteriet og flytte aktiviteterne til en udenøs lokalitet. En beslutning, som jeg i første omgang stod helt uforstående overfor, for det er da ulige nemmere at fragte svinenes forskellige løsdele i foliepakket stand til supermarkeder overalt i Danmark (og udlandet) end at skulle fragte tusindvis af levende svin til slagtning uden for Bornholm. Hvilket ville være konsekvensen hvis man besluttede at lukke øens eneste slagteri af betydning. Det var dog ikke nogen sag, jeg fulgte med større interesse, for det var da så indlysende, at slagteriet ville bestå. Men det var åbenbart en hård fødsel, for i flere dage i træk var der daglige rapporter i radioen om udviklingen for det bornholmske slagteri. Fra slagteriets side krævede man, at de ansatte ville acceptere en lønnedgang på 8%, hvilket medarbejderne dog ikke umiddelbart var villige til. Men i forgårs kunne medierne meddele, at der var fundet en løsning. Det var dog de tunge drenge, der sad om bordet da beslutningen blev truffet, for ud over slagteriets administrerende direktør og formanden for fagforbundet NNF var det også vicedirektøren fra DI og ministeren for erhverv og vækst, Henrik Sass Larsen, der var med til at træffe denne beslutning. Som altså går ud på, at arbejderne ganske vist går de ønskede 8% ned i den udbetalte løn, men differencen bliver hensat til en pulje med det formål, at investere i udviklingen af slagteriet. Til gengæld lover slagteriet, at det ikke vil blive lukket i de kommende fem år. Parterne udnytter med andre ord for første gang regeringens nye model: Medarbejderinvesteringsselskaberne, der blev præsenteret som en forsøgsordning i regeringens vækstplan for fødevarer, der blev fremlagt i december. Og hvis udviklingen giver gevinst er der også en bonus at hente for medarbejderne. På en måde lyder dette jo næsten som den snak, der var om Økonomisk Demokrati for måske fyrre år siden. Godt nok ikke en snak jeg husker meget om, men det var da noget med, at medarbejderne på en virksomhed ville have andel i overskuddet og indflydelse på, hvordan dette blev forvaltet. Måske det er denne tankegang, som nu endelig er ved at slå igennem...!