I går var det så tid til Australian Outback Marathon. Det løb, jeg det seneste år havde haft ambition om at deltage i, omend min begejstring for løbet var kølet noget ned, efter jeg havde hørt om det hemmelighedskræmmeri, det løb var omgærdet af. Og uanset heraf havde blodproppen jo sørget for, at jeg alligevel ikke kunne deltage fysisk. Men jeg ønskede da Paul alt det bedste da han og hans kammerat David fra PNG jo løb med i går. Jeg ville jo selvfølgelig gerne have set deres start, men startstedet var et hemmeligt sted, og man kunne kun køre dertil med bus, en bus, som kun løbere havde adgang til. Men da jeg dagen før havde været ude for at besigtige de fem nærliggende udsigtspunkter var jeg tilfældigvis kommet forbi 40km-mærket for marathon'et, så uanset hvad kunne jeg regne ud, at løbet ville finde sted her i nærheden, omend jeg fandt det underligt, at man derved forhindrede eventuelle tilskuere i at tage ud og heppe på deres venner. Men arrangørerne ønskede vel at give indtryk af, at man som løber var helt alene i ørkenen. Dagen før havde jeg også set 2km-mærket, og i går morges var jeg taget ud for at se dem der, men jeg kunne nu ikke finde vej dertil igen. Men de fandt mig, og pludselig blev jeg overhalet af Paul og David, og det viste sig senere, at vi der var tæt på 5km-mærket. Men 40km-mærket vidste jeg hvor var, og hen over middag tog jeg ud for at supporte dem der. Som sædvanlig var det skyfrit, og solen bragede ned. Jo, det krævede i hvert fald sin mand at løbe dette løb, men jeg vidste også, at Paul var mand nok til at gøre det. Og et kvarter senere kom han løbende imod mig, og jeg bød ham velkommen med kys og kram. Han sagde, at jeg var den eneste person de havde mødt, ud over officials og dem ved depoterne, og jeg var glad over, at min entusiasme trods alt blev værdsat. Fjorten minutter senere kom David, som havde slået følge med et qvind, og jeg begav mig tilbage til kamelfarmen, hvorfra der var vej tilbage til resortet. Halvvejs ude ad vejen kom en bus forbi og tudede ad mig. Og kort efter hoppede Paul ud og råbte, at jeg bare kunne køre med dem tilbage til resortet. Og selv om jeg ikke var løber fik jeg alligevel lov til at køre med!