Juli i år blev som forventet løbemæssigt lidt af en skuffelse, i hvert fald indtil sidst på måneden, hvor jeg tog til Australien for at mødes med min gode ven Paul. Han havde for over et år siden udfordret mig til at skulle løbe tre marathons på en måned, men selv om jeg kort tid efter løb Ottawa Marathon i en acceptabel tid, på den gode side af cutoff-tiden, besluttede jeg, at to marathons på en måned måtte være nok. Og da jeg et par uger senere blev ramt af blodproppen kunne jeg nok indse, at det ville næppe blive til en marathon i 2014. Men den 19. juli tog jeg så til Australien for, om ikke andet, så at deltage som supporter på Australian Outback Marathon, hvilket jeg tidligere har skrevet om her. Men at være besøgende hos Paul betød også at jeg skulle indstille mig på en fast morgenløbetur, blodprop eller ej. Ganske vist kunne jeg ikke følge med i hans tempo, men jeg kendte jo ruterne, så han løb bare fra mig, vendte på vendepunktet og samlede så mig op på vejen tilbage. Og han måtte da bemærke, at jeg som regel ikke var så langt tilbage som han havde forestillet sig. Så selv om jeg kun nåede en enkelt løbetur i juli inden jeg tog til Australien lykkedes det mig alligevel at nå op på 20 km i juli, hvilket faktisk gør juli til den måned i året indtil nu, hvor jeg har løbet længst - hvilket dog ikke siger så meget! Men udfordringer fik jeg så sandelig også på bryde-siden! For ikke nok med at jeg ganske som forventet kunne bryde med Perseus i Chelmsford, så lykkedes det mig faktisk også at få organiseret en brydekamp med squeezerian fra Noosa Heads på Sunshine Coast da Paul tilbød, at vi jo sagtens kunne bruge hans 31 acre landsted til at bryde på!

Hos Perseus fik jeg en sjælden lejlighed til at
klemme en fyr fast i mine egne legscissors!