Navigation:    
Start  >  Blog 
> 23. august 2014
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Brændt af i London! Lørdag, 23.08.14

Jeg er efterhånden ved at have haft rejseaktiviteter nok for denne sommer. Først de tre uger i Australien, og om mindre end en uge skal jeg til USA for at deltage i Delta. Men jeg havde på MeetFighters truffet en fyr, som absolut ville brydes med mig her i denne sommer, og jeg havde foreslået ham, at vi kunne brydes i september, men for ham skulle det partout være i august! Okay, skulle det være en weekend i august måtte det nødvendigvis være denne weekend, for det var den eneste i august jeg havde ledig. Så okay, vi aftalte denne weekend, og jeg bestilte flybilletten. Men tre dage senere skrev han, om ikke vi kunne vælge en anden dato i stedet, for hans partner havde inviteret ham til Spanien da det var en Bank Holiday weekend, og de derfor havde fri i tre dage. Dumt! For jeg kunne jo naturligvis ikke ændre billetten nu, da de 24 timers respit jeg havde dertil, forlængst var udløbet, så jeg kunne kun tage afsted på det tidspunkt eller aflyse rejsen uden at få pengene tilbage. Hvis man har et bagland, der har indflydelse på sådanne sager, fx arbejde, så bør man da sikre sig, at de også siger OK inden man laver en sådan aftale. For det er ikke første gang jeg er blevet brændt af på den måde. Det er sket en gang tidligere i England, og det er også sket de sidste gange jeg var i Berlin og Chicago. Berlin havde jeg dog muligheder for at lave andre ting i, så det betød ikke noget videre, men jeg er blevet noget tilbageholdende over for at lave en tur til Chicago igen. Og måske nu også med London. Forrige gang jeg blev brændt af i England valgte jeg blot at aflyse rejsen for at minimere udgifterne - fyren havde godt nok sagt at han ville betale flybilletten, men det gjorde han aldrig, så jeg tænkte på, om jeg skulle gøre det samme denne gang. Men jeg havde købt billetten to måneder tidligere og jeg burde da kunne finde nogen at lave noget med på to måneder. Så jeg accepterede billetten, selv om tidspunktet ikke var optimalt og bookede oven i løbet et hotelværelse på et Heathrow hotel hvis nu jeg skulle have held i sprøjten. Men uheldet fortsatte, for jeg fik kun spagfærdige tilbud. Og tilmed virkede min mobil ikke i England, og da jeg endelig efter fem forsøg fandt en pengeautomat, der virkede, erfarede jeg, at hotellets computer ikke engang ville give mig adgang til recon! Så de to aftaler, jeg trods alt havde fået i hus kunne jeg ikke en gang bekræfte, så derfor kunne det ikke være nogen overraskelse for mig, at de ikke dukkede op. Men i det mindste lykkedes det mig at få lavet en god, men noget kort løbetur fra hotellet her til morgen. Omend jeg ikke behøver at rejse til London og ligge på hotel, bare for at få en løbetur!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.