Da jeg for et par måneder siden havde været i Berlin hos min gode ven Heiko havde jeg blandt andet fordrevet tiden med at kigge i en af hans bøger om Berlin for knap hundrede år siden. Og når jeg så billederne fra Friedrichstrasse var der specielt to ting jeg bemærkede: dels at der stort set ikke var nogen biler, og dels en nærmest endeløs række af sporvogne. Berlin var jo allerede dengang en storby, og selv om bilismen stadig var i sin vorden kunne man tilsyneladende sagtens komme omkring, vel nok fordi der ikke rigtigt var nogle biler, der kunne spærre for trafikken. Ikke som i dag, hvor der er mange gange flere biler på gaden, men hvor de tilsyneladende blot spærrer vejen for hinanden. Som i mange andre storbyer bor man tæt i Berlin, men det, der gør trængslen større er, at de fleste i dag kræver et større lebensraum, både når man bor og når man færdes i byen. Man er ikke længere tilfreds med blot at have et sæde i en sporvogn eller en bybane på lånt tid, når man i stedet kan have sin helt egen privatbil, som fylder det samme antal kvadratmeter, uanset om den benyttes eller ej. En sporvogn har vel en kapacitet på 50 rejsende, og hvis de alle skulle fragtes i bil ville det vel kræve 35-40 biler, som i trængsen vel ville fylde som 20 sporvogne. Og når de rejsende når frem til deres mål ville bilerne jo bare stå og fylde op, mens en sporvogn eller bus bare vil tage et ny hold passagerer i de otte timer de rejsende er på arbejde eller hjemme. Så set over hele dagen vil en sporvogn eller bus alene af den grund kunne transportere ti gange så mange mennesker som en privatbil, der alligevel står stille det meste af tiden. Så i dagens bytrafik vil en person, der lader sig fragte i privatbil, fylde 200 gange mere i byen end en person, der anvender den offentlige transport. Alligevel ser vi i København, såvel som mange andre steder, at man forherliger og tilgodeser privatbilisten, selv om en person i privatbil kan beregnes til at fylde 200 gange mere i byen end ham, der kører i bus eller tog. Så vi ligger som vi har redt, det er samfundets skyld. Mange bilejere vil jo sige, at man for ofte skal vente på bussen og der ikke er pladser nok. Men hvad med at man indførte en regel om, at man kun måtte køre i bil hvis der var mindst tre personer i den? Dette er jo uladsiggørligt, for vi skulle jo nødig få de oplevelser som i USA, hvor man har reserveret separate vognbaner til biler med minimum 3 rejsende, hvor resultatet bare er, at flere begynder at køre rundt med dukker, så det i det mindste ser ud som om, at der er tre i bilen. Hvis man i stedet kanaliserer de millioner, der i dag bruges til privatbilismen over i den offentlige transport, ville der være penge nok til at udbygge den offentlige transport. Og der ville være masser af jobmuligheder til de mange chauffører, der ville være brug for. Og de rejsende ville kunne slappe af under transporten i stedet for at skulle stresse i trafikken. Det fungerede for snart hundrede år siden, men hvad gik galt?