12. maj i år løb verdens dengang største skib af stabelen i havnebyen Okpo i Sydkorea. Skibet var - naturligvis, fristes jeg til at sige - et af de nye containerskibe i Maersks omfangsrige flåde af koloenorme skibe, som det senest er set med den nye Triple E serie, som på daværende tidspunkt var verdens største skibe. Men ikke længere, for tidligere på måneden præsenterede Shell sit nyeste fartøj, Prelude FLNG, som med en længde af 488 meter og en bredde af 74 meter slog Maersk med en meter mere i længden. Men når man ser på Maersks største skib, det 487 meter lange Emma Maersk, får man uvilkårligt det indtryk, at der størrelsen til trods alligevel er tale om et 'rigtigt skib'. Med gods som skal lastes og losses med kraner, og ikke bare almindelige små kraner, men specielle store langtrækkende kraner, som er bygget specielt til skibene. Hvorimod Prelude jo 'bare' er en gastanker, som ligesom olietankere kan læsses og losses med en pipeline, hvor man faktisk ikke ser meget til aktivitet i havnen, hvorimod der i høj grad er tryk på i havnen når et af Maersks skibe skal læsses eller losses. Ligesom det heller ikke er helt tilfældigt hvor kranføreren anbringer de op til 18.000 tyvefods containere, som et skib i Triple E-klassen kan laste. Frysecontainere, containere med farligt gods eller med levende dyr har hver deres område på skibet, og det er jo heller ikke særlig smart hvis man skal losse en container, som i en tidligere havn var blevet anbragt i tiende lag nede i containerskibets bug. Sådanne udfordringer har man jo ikke når der blot skal fyldes mere gas i flasken. Men bevares, Shells nye gastanker er trods alt det fartøj, der er det længste af disse. Ligesom Maersks gigantskibe er også Shells gastanker bygget af Samsung Heavy Industries i Sydkorea, og skal fra 2017 fragte flydende naturgas ud for Australiens vestkyst.

Gastankeren Prelude FLNG