Så er sommeren gået på hæld, men alligevel så det i lang tid ud til, at varmen ville fortsætte en rum tid endnu. Men desværre fik det ikke den store indflydelse på mine løbeaktiviteter, delvist begrundet med, at jeg var bortrejst i næsten en tredjedel af måneden, til New Jersey / Pennsylvania og Berlin. Således fik jeg kun afviklet tre løbeture i september, tilmed af stadig kortere længder i Geelskov og Dyrehaven. Således kunne jeg kun skrabe 14 km sammen for september måned, og naturligvis kun en enkelt tur af over 5 kilometers længde. Til gengæld har jeg på de to seneste ture oplevet, at jeg på kortere etaper kunne løbe mere afslappet, hvilket så også medførte, at jeg kunne løbe i et højere tempo. Men begge gange har det dog kun været over en strækning på få hundrede meter, hvorefter jeg måtte gå ned i tempo igen. Jeg har dog en formodning om, at det skyldes manglende kondition, og jeg kan ikke lige se hvordan jeg skulle kunne få den igen når jeg ikke kan løbe særlig langt. Ligeledes er det gået både godt og skidt for mine forsøg udi brydeverdenens kunst. Jeg havde potentielt mulighed for at bryde da jeg var på Delta, men kom for sent til demonstrationen, og derefter var der ikke umiddelbart nogen makker jeg kunne bryde med. Til gengæld fik jeg så en gang gutpunching af en ret så muskuløs englænder, og han sagde, at næste år, når han var kommet sig over sin ryg- og skulderskade, ville han meget gerne bryde med mig! Til gengæld fik jeg mulighed for at bryde i brydeklubben Einsteiger i Berlin, hvilket var ganske effektivt; i hvert fald var jeg temmelig udkørt bagefter. Men det gav mig det indtryk, at når jeg lærer nogle brydeteknikker i en klub vil det være rigtig godt at jeg kan bryde igen få dage efter, således at det jeg lærer også kan sætte sig fast. Men rent faktisk har jeg slet ikke brydet efterfølgende!