Navigation:    
Start  >  Blog 
> 2. oktober 2014
 
Foregående    Index    Dette tema 

  207 forskellige bjerge besteget Torsdag, 02.10.14

I mit voksenliv har jeg altid været interesseret i at bestige bjerge, og siden jeg i 1981 besteg det første højdepunkt, som jeg karakteriserede som en bjergtop, har jeg stort set hvert år siden da besteget flere toppe til samlingen. Og således også for ti år siden, hvor jeg var på en sjælden tur til Karwendelgebirge, hvilket naturligvis også kastede et indlæg på min blog fra sig. Som jeg skrev i min Weblog for ti år siden: "I den øvre del blev terrænet dog lettere, hvilket var meget heldigt da der efterhånden begyndte at ligge sne over stien. Vel ankommet på topgraten besteg vi så Grosser Solstein, 2540m, en supplerende bestigning af Kleiner Solstein måtte vi desværre opgive på grund af regn og dårlig sigt kombineret med sne i ruten. Ved samme lejlighed kunne jeg runde de 170 forskellige bestegne bjerge."
Og jeg var jo langtfra gjort med blot disse første 170 bjerge, da jeg selvfølgelig havde flere bjerge i tankerne i de efterfølgende år, omend den blodprop jeg blev ramt af forrige år har samt en solid bremse på mine bjergmæssige aktiviteter, så således blev 2013 det første år siden 1980, hvor jeg ikke besteg nogle bjerge. Det eneste der i den henseende måske kan betragtes som et bjerg er Foley Mountain, beliggende lidt uden for Westport i Ontario, og som jeg 'besteg' i juni 2013 under en dagtur fra Ottawa. Men trods blodproppen har jeg dog stadig lyst til at bestige bjerge, og det lykkedes mig også for blot få måneder siden at bestige Bukit Timah, det højeste bjerg i Singapore. Ganske vist er det ikke særlig højt, men et bjerg er jo stadig et bjerg, og lidt har også sin ret. Så jeg har altså også besteget et bjerg her i 2014, så må vi se hvad der kommer til at ske i 2015. Og for 2016 har jeg så småt slet skjulte planer om at bestige Maines højeste bjerg, det 5267 ft. (1605m) høje Katahdin. På nuværende tidspunkt er jeg oppe på at have besteget 207 forskellige bjerge, sidste nye Mount Warning, som jeg besteg i 2012, og Bukit Timah blev det 260. bjerg jeg besteg, incl. genbestigninger.
Dagblog 10. oktober 2004: 170 bjerge besteget

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.