Siden jeg sidste år blev ramt af den blodprop mens jeg var på ferie i Canada har der været utallige funktioner, som jeg skulle genoptræne, således at jeg kunne genindtræde i alle de funktioner, jeg tidligere havde udført. Såsom løb, styrketræning, brydning, bondage og simpelt hen bare at bevæge mig rundt i nabolaget til fods eller offentlig transport og lignende fysisk krævende og aktivitetsprægede ting. Men der er dog også mange af den slags ting, som jeg endnu ikke har gennemført i nyere tid, og som derfor stadig ligger som en potentiel udfordring. Bjergbestigning fik jeg prøvet kræfter med i sommers da jeg besteg Singapores højeste bjerg Bukit Timah, selv om det bestemt var et lettere bjerg af slagsen, og jeg har ved et par lejligheder vandret letvægtsture på seks-otte km. Men den langsigtede plan er jo at bestige nogle rigtige bjerge, og det kræver jo at jeg også kan lave vandreture med alt grej til en overnatning og er i stand til at gennemføre en overnatning i en selvopslået lejr. Og det var det, jeg havde sat mig for at gøre i dag. Så planen var, at jeg blot ville tage ud og foretage en overnatning i Gribskov på min velkendte lejrplads, med hvad deraf fulgte i form af traveturen til lejren og vandring gennem skovens krat og andre forhindringer med halvtung rygsæk. Samt efterfølgende lejrslagning, madtilberedning, overnatning og afsluttende nedpakning. For turen ud til lejrpladsen og tilbage havde jeg allieret mig med min gamle vandremakker Allan, som plejede at gå noget mere besværligt end jeg, men i denne anledning mente jeg kun det kunne være en fordel at lave turen i fællesskab. Krage søger mage! Turen ud gik sådan set ganske godt, bortset fra at jeg kom til et hus, som jeg ikke plejede at gøre, så jeg måtte have gået forkert i en vejgaffel. Men selv om jeg var kommet udenfor kortet kunne jeg alligevel regne ud hvilken vej jeg skulle gå, og få minutter senere var jeg på rette vej igen. Og kunne til sidst gå direkte ind til lejrpladsen. Og havde faktisk slet ikke nogle problemer med at slå teltet op, omend jeg godt kunne mærke at jeg var noget rusten i de ellers fasttømrede gøremål. Og da jeg pustede stearinlyset ud kunne jeg konstatere at første trin i lejrturen faktisk var gået ganske udmærket.

På min velkendte Camp4-lejrplads i Gribskov.